Uheld spærrede fynsk motorvej ved Odense

Trafikanter må belave sig på forsinkelse på grund af uheld på Fynske Motorvej i vestgående retning.

Fynske Motorvej blev tirsdag eftermiddag spærret for trafik mod vest mellem afkørsel 52 og 53.

Årsagen var et færdselsuheld, oplyser Vejdirektoratet.

Indgrebet gjaldt mellem afkørslen til Odense SV og afkørslen til Odense V, oplyses det på Twitter.

Spærringen stod på i cirka tre kvarters tid.

/ritzau/