Et efter et er Folketingets partier i dag sprunget fra en aftale om, at vederlaget for folketingsmedlemmer, ministre og borgmestre skulle stige.
Det var ellers en del af Vederlagskommissionens forslag, som partierne på forhånd var blevet enige om at følge. Derfor vækker frafaldet undren hos flere fynske borgmestre, der ikke forstår, hvorfor deres ventede lønforhøjelse ikke får lov at gå igennem.
- Jeg kan sagtens forstå, at det for borgerne virker voldsomt, at borgmestre skal stige 30 procent, som kommissionen ser ud til at foreslå. Man skal bare huske, at borgmestrenes løn ikke har været reguleret siden 1994, siger Morten Andersen (V), der er borgmester i Nordfyns Kommune, til DR Fyn.
Han mener, at lønnen formentlig ville have været det samme i dag, som kommissionen foreslår, hvis man havde fulgt den normale udvikling.
Det er den socialdemokratiske Ærø-borgmester Jørgen Otto Jørgensen enig i.
- Det overrasker mig. Vi borgmestre bliver forskelsbehandlet, siger han til DR Fyn.
Han mener, det kan blive svært at finde fremtidige borgmestre, hvis der ikke bliver skruet op for vederlaget.
- Der er ikke ret mange af os borgmestre, der er gået ind i det for lønnens skyld, men omvendt skal man da også have et vederlag, der er retfærdigt, siger Jørgen Otto Jørgensen (S).
På Christiansorg er argumentet for ikke at sætte vederlaget i vejret, at det ikke passer i en tid, hvor mange må spare. Det forstår Morten Andersen (V) sådan set godt, men det handler om at indhente mange års nølen:
- For mig handler det om manglende rettighed omhu. Man har ikke fulgt den udvikling, som alle andre grupper i samfundet følger, siger borgmesteren.