Debatindlæg Sygeplejerske til Løhde: Uforklarlig sygdom i det offentlige? Lad mig forklare

Frederikke Marie Sørensen er sygeplejerske og kredsbestyrelsesmedlem i Dansk Sygeplejeråd. Meningsdanner gennem Cevea og Deltager Danmark.

DET SVIR' I MINE ØJNE og gør ondt i min mave, når jeg læser udtalelser om, at det er uforklarligt, at sygefraværet er højere i det offentlige end i den private sektor. Det sagde innovationsminister Sophie Løhde (V) onsdag i Berlingske.

Det er lige om lidt ét år siden, at jeg i januar 2018 måtte smide håndklædet i ringen - jeg bukkede under for stress. Himmelen ramlede ned, og i flere dage kunne jeg ikke andet end at græde og ligge i min seng. Derfor sygemeldte jeg mig. Jeg er oppe på hesten igen, men faren er ikke væk. Jeg er sygeplejerske, og er derfor i stor risiko for, at det vil ske for mig igen.

Jeg er ikke et enkelt tilfælde - vi er desværre mange som mig.

Selvfølgelig glæder det mig, at politikerne samtidig udtaler, at der er et stort potentiale i at få sygefraværet i det offentlige nedbragt. Når det så er sagt, så håber jeg saftsuseme, at der bliver taget hånd om det, som det virkelig drejer sig om.

DER SKAL TAGES FAT om det alt for usunde og dårlige arbejdsmiljø, både det fysiske, men også det psykiske. Der skal simpelhen ske handling, og det skal være nu!
Nedskæringerne skal stoppes, sådan at medarbejderne kan holde ud at gå på arbejde og ikke bliver syge af det. Arbejdspresset øges, når der sker nedskæringer, og det går konstant udover de, som arbejder i det, og desuden går det også udover de, som skal modtage hjælpen.

Inden årsskiftet kom det frem, at mange sygeplejersker arbejder på deltid, denne kategori er jeg med i. Jeg gik selv, kort tid efter jeg blev uddannet sygeplejerske, ned i tid. Det ændrede desværre ikke på, at jeg også blev sygemeldt med stress.

Jeg arbejder 33 timer om ugen, og kan slet ikke se mig selv gå op i tid igen. Slet ikke, hvis jeg i fremtiden gerne vil stifte en familie. Men hvorfor gik jeg overhovedet ned i tid? Det gjorde jeg for at passe på mig selv. Arbejdspresset var for meget for mig. Jeg kollapsede gang på gang, når jeg kom hjem, og jeg havde intet overskud til at være en fungerende person ved siden af at være sygeplejerske.

I STARTEN TÆNKTE JEG, at det var fordi, jeg var nyuddannet, og jeg har da klart også været mere presset, da jeg var nyuddannet. Men det laver ikke om på, hvordan virkeligheden er derude i sygeplejerskefaget – og i mange andre fag i det offentlige. Jeg er ikke alene om at have det, som jeg har haft det, og jeg er specielt heller ikke alene om at have mærket og oplevet det på egen krop.

I 2018 kom det også frem, at hver 7. nyuddannede sygeplejerske havde været sygemeldt pga. af stress, inden for to år efter de var blevet uddannet. Det er en helt sindssyg udvikling, og mange har kontaktet mig og fortalt, at de oplever eller har oplevet, samme pres som jeg. Grunden til, at jeg kan sige det, er, fordi jeg var offentlig omkring min sygemelding, lige såvel som jeg er det med meget andet i sygeplejefaget under navnet "Thedanishnurse".

Jeg finder det meget vigtigt, at vi, som arbejder på gulvet, ytrer os, og fortæller om, hvordan det rigtigt står til derude i hverdagen. Mit håb og ønske er, at der forhåbentlig er nogen af de ”rigtige”, som læser med og tager det alvorligt og gør noget ved det.

Dansk Sygeplejeråd (DSR) har for nyligt været ude med tal, der viser, at hver femte regionalt ansatte sygeplejerske ikke har mulighed for at give medicin på det rette tidspunkt pga. tidspres. Medicin er noget af det mest basale og nødvendige for en indlagt patient. Hvis ikke der er tid til, at patienterne får deres medicin til den rette tid, hvor er vi så henne?

SYGEPLEJERSKER DER KNÆKKER med stress på stribe, fordi de ikke kan se sig selv i øjnene. Og patienter hvis sikkerhed er i fare, og som er gidsler i et ondt systemet. Er det velfærd?

Sygeplejerskenormeringerne skal op. Det kan simpelhen ikke passe, at der arbejdes, som var det nødberedskab flere steder. Dette fandt man ud af, da der var overenskomstforhandlinger i 2018.

Hvordan kan det være, at der ikke bliver grebet ind?

Udover tiden, der ikke er der, har DSR også tal, der viser, at der i år 2025 vil mangle 6.000 sygeplejersker.

Der skal uddannes flere sygeplejersker, men der skal også arbejdes på at få normeringerne op, sådan at de sygeplejersker, som allerede er ude i marken, kan holde ud at være der. Det hjælper ikke kun at uddanne nye sygeplejersker. De som allerede er uddannet skal have det godt, de skal have et godt og sundt arbejdsmiljø med tid til deres faglighed, tid til pause, mad og toiletbesøg. Og de sygeplejersker, der er under uddannelse, skal også have det godt. Hvordan bliver de gode sygeplejersker, når der også bliver skåret ned på uddannelsesområdet, og når der i deres praktikker ikke er tid til, at de erfarne sygeplejersker lærer fra sig?

Hvis ikke arbejdsmiljøet bliver bedre, tror jeg, at mange flere vil sygemelde sig, lige såvel som at antallet af de sygeplejersker, der søger væk fra faget, vil stige markant!
Det vil resultere i, at der i fremtiden vil mangle endnu flere sygeplejersker. Og det er reelt set en trussel mod den danske befolknings sundhed.

Dette er et debat-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

via Listen To News