Det er blevet populært at afvikle sportsbegivenheder i andre verdensdele, end hvor de oprindeligt hører til.
Men det kommer ikke på tale at flytte fodboldens Champions League-finale i 2021 til New York i USA, som det ellers har været nævnt i spanske medier.
Det meddeler Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) præsident, Aleksander Ceferin.
- Denne idé bliver på nuværende tidspunkt slet ikke diskuteret.
- Uefa har ingen planer om at afholde Champions League-finalen uden for Europa, siger han til nyhedsbureauet AP.
Det er efterhånden ellers ikke noget helt usædvanligt syn, at kampe bliver flyttet væk fra deres oprindelige udgangspunkt.
I august i år blev kampen om den spanske Super Cup mellem FC Barcelona og Sevilla spillet i Tanger i Marokko, og i januar næste år skal La Liga-kampen mellem Girona og FC Barcelona efter planen spilles i Miami i USA.
Kampen om Super Cuppen i Italien er gennem de seneste 25 år blandt andet blevet spillet i USA, Libyen, Kina og Qatar, og den næste skal spilles i Saudi-Arabien.
Næste års Champions League-finale spilles i Madrid i Spanien, og året efter skal finalen afvikles i Istanbul i Tyrkiet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.