Udstrakt hånd til langtidsledige i ferien: Så mange søger om feriehjælp

Mange familier har ikke råd til ferie og søger derfor hjælp via blandt andre Dansk Folkehjælp. Her ses Tom Jensen og hans 9-årige søn Mikkel, der er kommet på ferie i Blåvand. (Foto: Foto: Avisen.dk)

Det er især forældre uden job, der søger om feriehjælp hos Dansk Folkehjælp, viser ny analyse. Næsten hver tredje ansøger har været uden for arbejdsmarkedet i over otte år.

Udlandsrejser, uforglemmelige oplevelser og masser af gaver med hjem. Sådan er ferieprogrammet for mange danske familier. Men ikke for alle. Tusinder af familier må søge økonomisk hjælp for at få råd til at holde ferie. 

Det er især familier, hvor mor og far ikke har arbejde og er berørt af kontanthjælpsloftet, der mærker feriebudgettet stramme til. Det oplever Dansk Folkehjælp, der er den organistion, som sender fleste udsatte familier på ferie i det daske sommerland. 

Over en tredjedel - svarende til 37 procent - af ansøgerne til feriehjælp er på kontanthjælp. 21 procent er på uddannelses-, ledighedsydelse og ressourceydelse, og en tilsvarende andel er på SU. 39 procent svarer, at de er berørt af kontanthjælpsloftet, og langt de fleste i denne gruppe oplever, at de nedsatte offentlige ydelser har gjort det svært at få hverdagen til at hænge sammen.

Dansk Folkehjælp har samlet data fra de 5.487 ansøgninger, som organisationen har modtaget i år, og herudfra tegnet ansøgernes sociale profil.

Resultatet kommer ikke bag på generalsekretær i Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem.

- Vi oplever, at der er en direkte linje mellem overførselsindkomstreformerne og antal ansøgninger til vores sociale tilbud. Det handler jo om de berørtes handlemuligheder. Nogle oplever at blive trukket mellem 2.500 og 3.000 kroner hver måned. Det er en kraftig reduktion, siger Klaus Nørlem.

Voldsomt mange langtidsledige

Tallene fra Dansk Folkehjælp viser, at mange ansøgere er langtidsledige. Over halvdelen - 60 procent - oplyser, at de har været ledige i mere end tre år. Næsten hver tredje - 31 procent - har ikke haft noget arbejde i mere end otte år.

- Det er voldsomt. I de mest grelle tilfælde har de været ledige i 20 år. Vi kan jo godt alle sammen blive enige om, at det bedste for alle mennesker er, at de kan forsørge sig selv. Problemet er bare, at jo længere tid, de er uden for arbejdsmarkedet, desto sværere bliver det for de her familier at komme tilbage på sporet, siger Klaus Nørlem.

Han henviser også til Arbejderbevægelsens Erhvervsråd nylige rapport, der viser, at børn, der vokser op med en forælder på overførselsindkomst, selv er i stor risiko for selv at ende på offentlig forsørgelse.

- Vi skal som samfund gøre op med os selv om, hvorvidt det er den rigtige måde at investere i de mennesker. Det virker, som om vi skubber en snebold foran os, der bare bliver større og større, siger Klaus Nørlem.

Hjælp er værdsat

Dansk Folkehjælp sender hvert år over 1.000 familier på ferie. Organisationen financierer ferien ved hjælp af midler fra blandt andet Arbejdsmarkedets Feriefond, private sponsorer og indsamlinger. Familierne får en uge sammen med andre et sted i det danske sommerland, hvor der er tilbud om udflugter og aktiviteter.

Og det betyder meget for familierne, fortæller Michael Pedersen, der i år er med som frivillig på Dansk Folkehjælps ferielejre.

- De her børn prøver ikke andet end den her ferie. Det betyder meget for dem at kunne komme ud og opleve en masse. På den måde har det også noget at fortælle klassekammeraterne efter ferien, siger Michael Pedersen.

Tom Jensen er en af de enlige forældre, der er på ferielejr med to af sine børn, og det betyder rigtig meget for ham at have fået plads.

- Vi er taknemmelige for, at vi er kommet afsted. Der er jo rigtig mange, der har søgt i år, siger Tom Jensen.

I år har Dansk Folkehjælp øget feriehjælpen og sendt et rekordstort udsatte børn på ferie. Over 1.000 familier - i alt 3.500 personer - er på lejr i år. Men det er stadig et mindretal af de over 5.000 ansøgninger, der bliver imødekommet.

- De, der har mindst på bundlinjen, får lov først. Så er der en stor gruppe tilbage, og her bliver det en smule tilfældigt, hvem der kommer afsted. De sidste familier er meget jævnbyrdige, og sådan er det desværre bare. Vi er jo interesserede i at give så mange som muligt muligheden for at komme på ferie, siger Klaus Nørlem.