Tysklands forsvarsminister, Ursula von der Leyen, siger efter møder i Washington med sin amerikanske modpart, Jim Mattis, at amerikanske krav om mere fordeling af de økonomiske byrder i Nato er "fair".
Hun byder samtidig en "udvidet strategisk dialog" i Nato om komplekse emner velkommen, og hun erklærer sig enig med Mattis i, at mange problemer ikke kan løses uden Rusland.
Hun siger, at Mattis gav udtryk for et klart og dybt engagement i Nato.
Den tyske forsvarsminister siger videre, at hun og Mattis også enedes om, at mange globale problemer ikke kan løses uden Rusland.
- Men russerne må lære at respektere folkeretten og andre suveræne staters grænser, pointerer hun.
Præsident Donald Trump har gentagne gange kaldt den nordatlantiske militæralliance "forældet". Han mener heller ikke, at Nato har gjort nok for at bekæmpe terrorisme.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.