Mens EU's stats- og regeringschefer er på vej til Bruxelles for at drøfte mulige sanktioner mod Tyrkiet som reaktion på gasboringer, er der nyt fra Tyrkiet.
Tyrkiet vil sende endnu et skib mod Cypern for at bore efter gas, meddeler selskabet Turkiye Petrolleri ifølge nyhedsbureauet Reuters. Skibet vil være klar til at bore nær den cypriotiske ø Karpas fra begyndelsen af juli.
Meldingen kommer, mens situationen mellem de to lande er højspændt.
Tirsdag sendte EU-landenes europa- og udenrigsministre en klar besked til Tyrkiet om at "indstille ulovlige boringer" i Cyperns eksklusive økonomiske zone.
Tyrkiet har i forvejen et skib i Cyperns zone. Det er skibet Fatih, som søger efter olie og gas. Cypern har udstedt arrestordrer på mandskabet på Fatih.
EU's stats- og regeringschefer ventes torsdag at udtrykke solidaritet med Cypern. EU-landene vil også gøre klar til eventuelt at indføre sanktioner.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.