Det er ikke kun herhjemme, at voldsomme storme i øjeblikket rammer og skaber store ødelæggelser. Også i Storbritannien kæmper man i øjeblikket med stormen Desmond, som siden lørdag har skabt oversvømmelser og lukket veje.
Det er særligt det vestlige England, der er hårdest ramt, hvor mange gader og huse står under vand. De lokale vejrstationer melder også om, at der er faldet op til 200 millimeter regn i det nordvestlige England siden lørdag.