Instagram, Facebook og Linkedin. Alle sociale medier, som rigtigt mange danskere har en profil på.
Men det har Cecilie Frøkjær ikke, skriver DR. Hun er blandt andet kendt for sin tid som vært på Go' Morgen Danmark, og hun har ikke meget tilovers for de diskussioner, der foregår på de sociale medier.
- Når man taler ansigt til ansigt, har man en forpligtelse og selvcensur. Men det med at sidde derhjemme og skide andre ned ad ryggen, klæder det menneskeheden?, spørger hun ifølge DR i tv-programmet Vi ses hos Clement.
- Nu hører jeg fra folk, der er derude eller derinde på Facebook, at folk går amok, og man sviner hinanden til. Alle har en mening, og de fleste skulle holde deres fucking kæft, fortæller hun.
Hun har dog en profil på Snapchat, men det er mest fordi, at hendes børn har fået hende overbevist om det, siger hun ifølge DR.