Efter Ted Cruz annoncerede, at han trak sig som præsidentkandidat, har det efterladt en del amerikanske vælgere i vildrede.
- Det er mærkeligt, at Ted Cruz har meldt sig ud, for så har republikanerne kun den ene kandidat i Donald Trump. Vi har ikke været de store Trump-støtter, så det at vi ikke har et alternativ er skræmmende, siger Brian Carter fra San Antonio.
Endnu større er frustrationen hos Joanne Fevergon fra Washington State.
- Jeg kommer ikke til at stemme på Trump. Det kan jeg simpelthen ikke gøre. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Det har ærlig talt været min frygt. Jeg må se tiden an og se, hvad der sker, for jeg kan ikke stemme på de andre. Jeg kan ikke stemme på Hillary Clinton, og jeg kan bestemt ikke stemme på Trump, siger hun.