En pose med kolonialvarer var fredag eftermiddag skyld i, at Sønderborg Lufthavn blev lukket i godt fire timer.
Personale i lufthavnen opdagede midt på eftermiddagen en plastikpose med noget mistænkeligt i. Posen var placeret bag en sofa i ankomsthallen, og fundet fik lufthavnen til at evakuere bygningerne og lufthavnens tårn.
- Der ligger ingen trussel bag, men fundet af den mistænkelige genstand betyder, at lufthavnen er blevet lukket, forklarede vagtchef Erik Lindholdt fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau.
Hærens ammunitionsryddere, EOD, blev tilkaldt for at undersøge den mistænkelige pakke, men ud på aftenen kunne alarmen afblæses.
Den mystiske pose viste sig at indeholde kolonialvarer, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.