Blot en måned før de olympiske lege i Rio, er der opstået et ret stort problem. Det laboratorium, som skulle bruges til at teste for doping, er nu blevet erklæret uegnet af Det Internationale Altidopingagentur, Wada. Derfor må der tænktes i nye løsninger, fortæller Mario Andrada, der er talsmand for legene i Rio:
- Hvis Wada godkender det, er det en mulighed, at vi sender prøverne til udlandet for at blive testet af et udenlandsk laboratorium.
- Det er ikke noget problem for os, fordi vi har støtte fra det lokale flyselskab, så vi kan transportere prøverne i vores daglige flyvninger til Europa eller USA, siger Mario Andrada, der alligevel erkender, at det er en meget uheldig situation at ende i. De olympiske lege skydes i gang den 5. august.