TV 2-vært mister kollegaen: Som et kærestebrud

TV 2-værten på Vild med dans, Sarah Grünewald, glæder sig til at udgøre værtsduoen sammen med Christiane Schaumburg-Müller, der gør comeback. Men hun begræder også tabet af sin tidligere medvært, Claus Elming.
Vild med dans-vært Sarah Günewald begræder tabet af sin medvært, Claus Elming.
Vild med dans-vært Sarah Günewald begræder tabet af sin medvært, Claus Elming. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix/arkiv

Når "Vild med dans" blænder op for 15. sæson til efteråret på TV 2, indtager Sarah Grünewald og Christiane Schaumburg-Müller dansegulvet som showets værtinder.

Det betyder samtidig, at Claus Elming danser af efter 12. sæsoner som showets mandlige medvært.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Sarah Grünewald erstattede fra sæson ti i 2013 netop Christiane Schaumburg-Müller, som nu gør comeback. Og for model og skuespiller Sarah Grünewald er Elmings exit bittersødt.

- Det er selvfølgelig vemodigt for mig at sige farvel til en kollega efter fem år. Men jeg ser det også lidt som et forhold, hvor jeg ikke kan undgå, at vi går fra hinanden, fordi vi er vokset fra hinanden, og fordi Claus skal prøve noget nyt, og programmet skal prøve noget nyt.

- Jeg kommer til at savne ham - ingen tvivl om det - men nogle gange går man også fra hinanden, fordi det er ret sundt, og fordi man skal prøve noget nyt. Men selvfølgelig vil jeg kigge tilbage på det som en tid, som jeg virkelig har holdt meget af og har lært rigtig meget, siger Sarah Grünewald.

Med to kvindelige værtinder i front for første gang i programmets historie, lover TV2 masser af glimmer, glamour og girl power.

Ifølge Sarah Grünewald løfter hun og Christiane Schaumburg-Müller hinanden op, og det kommer til at stråle ud gennem skærmen.

- Det er supergodt tænkt af TV2 at forny et program, som nu skal køre for 15. sæson - det bliver man nødt til. Jeg vidste ikke, hvem den nye vært var indtil for meget nylig, og det kunne godt give mig lidt angst at skulle lære en ny op om hele formatet, siger Sarah Grünewald og fortsætter:

- Jeg blev så glad for, at det er Christiane. Dels fordi hun har prøvet det før, men også fordi hun er så cool, som hun er. Hun er power pige, og hun er gammel danser, jubler den 34-årige danseværtinde og model.

Christiane Schaumburg-Müller erstattede fra sæson syv i 2010 Andrea Elisabeth Rudolph som værtinde og stoppede i 2012 efter tre sæsoner.

Nu gør den 36-årige tv-værtinde og iværksætter altså comeback som erstatningen for Claus Elming.

15. sæson af "Vild med dans" sendes på TV2 til efteråret.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.