Når det jordbaserede analoge sendenet lukker næste år, og i stedet erstattes af et digitalt sendenet, kan det samtidig få skærmene hos TV 2's økonomiafdeling til at gå i sort. I det nye sendenet vil der nemlig være flere kommercielle tv-kanaler.
Det skaber store problemer for TV 2, for uden monopolet på nationale tv-reklamer hænger økonomien ikke sammen, skriver Jyllands-Posten.
Den store usikkerhed søndag er årsagen til, at TV 2 i øjeblikket ikke kan love, at de på sigt kan blive en sund, økonomisk virksomhed. Sådan et løfte har EU-Kommissionen ellers krævet for at godkende de massive statslån til tv-stationen.
TV 2 kører i øjeblikket med underskud, og kæmper derudover med en gæld på hele 850 millioner kroner.
TV 2 skal inden for en måneds tid finde en løsning på sin fremtidige økonomi, der kan tilfredsstille både de danske politikere og EU. Løsningen kan være, at danskerne i fremtiden skal betale brugerbetaling, for at måtte se TV 2. Alternativt kan TV 2 droppe enten hovedkvarteret i Odense eller København eller at sælge deres andel af det danske sendenet.
-Newspaq