TV: 10 civile døde i Ukraine. Granat rammer ind i bus
Henter afspiller ...
/ritzau/
En granat affyret af prorussiske seperatister ramte tirsdag en bus nær Donetsk i Østukraine.

10 civile ukrainere mistede tirsdag livet, da en granat ramte en bus syd for byen Donetsk i Østukraine.

Granaten blev affyret af prorussiske separatister ved et checkpoint, som den ukrainske hær bemander.

Granaten kom tilsyneladende ud af kurs, hvorefter den styrede direkte mod intercitybussen.

Granaten mod bussen er det mest dødelige angreb, der har været rettet mod civile, siden de stridende parter i det østlige Ukraine indgik en våbenhvile den 5. september sidste år.