Livet på bunden af det danske samfund er nådesløst.
Vold og misbrug er en del af dagligdagens uorden, og det får en meget stor del af de socialt udsatte til at forsøge at tage deres eget liv.
Ifølge en ny undersøgelse har næsten hver anden af de socialt udsatte forsøgt at begå selvmord. Det skriver Politiken.
Undersøgelsen gør det for første gang muligt at sammenligne de socialt udsatte gruppers sundhedstilstand med den øvrige befolkning, og det er dyster læsning, mener Preben Brandt, der er formand for Rådet for Socialt udsatte.
- Resultaterne af den nye undersøgelse er alarmerende, siger han til Politiken.
I alt har 43,2 procent af de socialt udsatte, ifølge undersøgesel, forsøgt at begå selvmord, mens det for den øvrige befolkning er blevet målt til 1,2 procent i 2005.
Det er især sindslidende, stofmisbrugere og fattige, der forsøger at tage deres eget liv.