Trumps søn i shitstorm: Nedlagde truet dyr - uden tilladelse

Donald Jr er det ældste af den amerikanske præsidents fem børn. (Foto: Ritzau Scanpix)

Donald Trump Jr fik først tilladelse til at skyde et udrydningstruet dyr efter, han havde dræbt det.

 Som far, så søn. Skandalehistorierne synes at klæbe til navnet Donald Trump. Både, når det gælder den amerikanske præsident, men også sønnen, der bærer samme navn som sin far – blot med et Junior hæftet på.

Den yngre Trump er i hvert fald havnet i lidt af en shitstorm efter en jagttur til Mongoliet i august måned. Her nedlagde han et særdeles sjældent får af racen argali. Fåret, der er kendt for sine imponerende horn, er udrykningstruet, og det kræver en særlig tilladelse at få lov at nedlægge den.

Argalifåret er det største af de vildtlevende fårearter og er blandt jægere særdeles eftertragtet pga. sine imponerende horn. Ritzau Scanpix

Det så Trump Junior, 42, imidlertid stort på, da han med et større følge af sikkerhedsfolk og guider tog på jagt i det asiatiske land. Tilladelsen fik han først efter et møde med Mongoliets præsident Khaltmaagiin Battulga, da jagten for længst var overstået

– Trump jr.skød sin argali om natten, han brugte riffel med lasersigte, fortæller en af præsidentsønnens guider til mediet, ProPublica. Guiden fortæller videre, at Trump bad dem vente med at partere dyret, da han var bekymret for, at det ville beskadige dyrets horn og pels.

Donalt Trump Jr. har selv lagt et billede fra sin jagttur til Mongoliet på Instragram Instagram

Under jagten nedlagde Trump Jr også en rød hjort, som det også kræver tilladelse at jage. Historien har medført lidt af en shitstorm mod den unge Trump i USA.

Både Trump Jr og hans bror, Eric, er ivrige trofæ-jægere, der ofte poster billeder fra deres jagtture over hele verden på Instagram.