USA's præsident, Donald Trump, vil ikke offentliggøre sine selvangivelser.
Det siger hans rådgiver Kellyanne Conway i et interview med ABC News søndag.
Conway siger, at Donald Trumps skatteoplysninger alligevel ikke interesserer hans vælgere, og derfor vil de altså ikke blive lagt frem.
- Folk var ligeglade. De stemte på ham. De fleste amerikanere er fokuseret på, hvordan deres egne selvangivelser vil se ud under præsident Trumps regeringstid - ikke hvordan hans ser ud, lyder det fra Conway i interviewet.
En ny undersøgelse foretaget for Washington Post og ABC News viser imidlertid, at 74 procent af amerikanerne - inklusive 53 procent af de republikanske respondenter - mener, at Donald Trump bør offentliggøre sine skattepapirer.
Donald Trump er den første amerikanske præsident i mange årtier, der har nægtet at udlevere sine skatteoplysninger.
Under sin valgkamp sagde den daværende præsidentkandidat, at han ikke kunne udlevere oplysningerne, fordi hans selskaber var under revision.
/ritzau/dpa
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.