USA ventes fredag at gøre alvor af tidligere udmeldinger og trække sig fra en våbenaftale med Rusland.
Analytikere frygter, at det kan resultere i et nyt våbenkapløb, hvis amerikanerne ender med at stå udenfor. Det skriver nyhedsbureauet AP.
Nedrustningsaftalen INF (Intermediate-Range Nuclear Forces Treaty) blev indgået i december 1987.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har tidligere meddelt, at han vil trække USA ud af aftalen, som følge af en konflikt med Rusland.
Tilbage i december gav USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, russerne 60 dage til at overholde aftalen. Ellers ville USA indlevere sin formelle udtrædelse.
Fristen udløber lørdag, men allerede fredag ventes administrationen at meddele, at USA melder sig ud.
Fredag morgen amerikansk tid skal udenrigsministeren holde en tale, hvor det dog endnu ikke officielt er meldt ud, hvad den skal handle om.
Også Nato er bekymret for et nyt russisk missil. Missilet SSC-8, som det hedder, er mobilt, og det kan ifølge Nato ramme europæiske byer "med kort varsel", lyder det.
Våbentraktaten var den første aftale, der fjernede en hel våbenklasse fra supermagternes arsenaler.
Den resulterede i, at både atomare og konventionelle ballistiske missiler samt krydsermissiler med en rækkevidde på mellem 500 og 5500 kilometer blev tilintetgjort.
I et opslag på Twitter skrev Oana Lungescu, der er talskvinde for Nato, at der ikke er nogle tegn på, at Rusland vil samarbejde.
- Så vi må forberede en verden uden en traktat, skrev hun.
Tekniske detaljer vil dog betyde, at selve udtrædelsen først vil finde sted efter seks måneder efter annonceringen. Det skaber en lille chance for, at traktaten kan nå at reddes.
USA destruerede omkring 850 missiler, mens det daværende Sovjet ødelagde 1850 missiler, da aftalen blev lavet.
/ritzau/AP
/ritzau/AP