To kvinder med en kuffert fuld af penge blev onsdag aften udsat for røveri, skriver Lokalavisen.dk.
Kvinderne havde netop lagt kufferten med omsætningen fra et arrangement ind bag i deres bil, da to mænd kom hen til dem.
Den ene truede kvinderne med en skruetrækker og forlangte at få kufferten. Herefter forsvandt de to mænd til fods med kufferten, skriver Lokalavisen.dk.
Røveriet skete ved 21-tiden på en parkeringsplads på Gunnar Clausens Vej i Aarhus-bydelen Viby.
De to kvinder har givet Østjyllands Politi følgende signalement af mændene:
A:
- Afrikansk af udseende, mørk i huden
- Cirka 20-25 år
- Cirka 170 centimeter høj
- Talte dansk
- Iført sort dunjakke med hætte, dækket ansigt, sorte handsker og mørke bukser
- Bevæbnet med skruetrækker
B:
- Cirka 170-180 centimeter høj
- Iført mørk jakke/trøje og mørke bukser
Kender du noget til sagen vil Østjyllands Politi gerne kontaktes på telefonnummer 114.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.