Har det en effekt, at VLAK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti har indført et loft over kontanthjælpen og en såkaldt 225-timers-regel for kontanthjælpsmodtagere?
Ja, er svaret, hvis man skal tro en ny analyse fra Beskæftigelsesministeriet.
Analysen er den første, som er renset for konjunkturer og øvrige lovændringer. Dermed er der tale om den første rene effektmåling af jobreformens fase et, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).
- Nogle oppositionspartier har betvivlet, at reformen havde en effekt. Eller at effekten måske var direkte negativ i forhold til at få folk i arbejde. Den diskussion må stoppe nu, siger Troels Lund Poulsen.
I gennemsnit er kontanthjælpsforløbene ifølge analysen blevet forkortet med 3,4 dage som følge af reformen.
Før reformen varede et gennemsnitligt kontanthjælpsforløb et år og knap seks dage, mens det efter reformen varer et år og to dage.
Ifølge analysen er knap 600 såkaldte fuldtidspersoner kommet i job eller uddannelse som følge af jobreformens fase et.
Men hvis man ser på de konkrete tal, så er kontanthjælpsforløbene kun blevet forkortet med 3,4 dage. Det er vel en ret lille effekt?
- For mig er det afgørende, at det har en effekt. For det har vi brugt uendeligt mange samråd på at diskutere. Her har oppositionen sagt, at det ikke havde nogen effekt, snarere tværtimod. Nu kan vi sætte to streger under, at det har en effekt.
Men vil du sige, at det er en stor effekt?
- Det siger sig selv, at effekten ikke slår bunden ud af det danske arbejdsmarked. Men for mig handler det her også om ret og rimelighed, og hvilke krav vi stiller til dem, der får en passiv ydelse.
Beskæftigelsesordfører for Enhedslisten, Finn Sørensen, har på baggrund af effektanalysen valgt at sende beskæftigelsesministeren i samråd.
- Ministerens tænkte og fuldstændig teoretiske regnestykke siger, at blot 600 ud af de 60.000 ramte er kommet i arbejde, men der er ikke skyggen af dokumentation i analysen. Ministeren handler simpelthen ud fra, at hvis man gentager en løgn længe nok, så bliver det en sandhed, siger Finn Sørensen.
Nogle oppositionspartier mener, at effekten af reformen er købt med en øget usikkerhed for arbejdsløse og danskere, der frygter, at de kan blive arbejdsløse. Synes du, usikkerheden står mål med den effekt, man har fået?
- Ja, det synes jeg bestemt. En ting handler om effekten. Noget andet er, hvad der er politisk rimeligt. Vi synes, der skal være en forskel mellem at være på arbejdsmarkedet eller at være på passiv overførsel.
- Der må man sige, at vi har gjort det mere attraktivt at tage et job på et tidspunkt, hvor der aldrig har været så stort behov for, at folk stiller sig til rådighed for arbejdsmarkedet. Så jeg står fuldt og helt på mål for effekten, siger Troels Lund Poulsen.
Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht hæfter sig ved, at regeringen ifølge evalueringen endnu ikke nået op på de 700 fuldtidspersoner i job, som var målet:
- Regeringen har et samlet mål om at øge arbejdsudbuddet med 55.000 til 60.000 personer inden 2025. Det er man meget langt fra at nå, siger Benny Engelbrecht.
Socialdemokratiet vil før valget ikke svare på, om partiet vil rulle regeringens reform tilbage.
I stedet vil Socialdemokratiet i tilfælde af en valgsejr nedsætte en kommission, der blandt andet skal se på, at der skal ændres i VLAK-regeringens kontanthjælpsloft og 225 timers-regel.
/ritzau/