Der er intet, der tyder på, at kontanthjælpsmodtagere er tvunget til at fraflytte deres bolig på grund af kontanthjælpsloftet.

Det siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) om en ny opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Op til indførelsen af kontanthjælpsloftet 1. oktober for to år siden advarede kritikere om, at de lavere ydelser ville udløse flere udsættelser og flytninger blandt de ramte familier.

Det afviser ministeren.

- En lang række organisationer tog afsæt i, at de regler, som vi indførte for to år siden, vil få den konsekvens, at mange vil flytte fra deres bolig. Der må vi sige, at det har heldigvis ikke vist sig at være tilfældet, siger Troels Lund Poulsen.

Læs også:

Købt for 200 kroner på loppemarked kan sælges for millioner

- Man kan glæde sig over, at den myte, der blev lanceret, har vist sig ikke at være rigtig.

Andelen af modtagere, som flytter, er faktisk faldet siden 2014, hvor kontanthjælpsreformen trådte i kraft. Andelen, som er flyttet mindst en gang, er faldet fra 9,8 procent i 2014 til 9,1 procent i 2017.

Kontanthjælpsmodtagere berørt af 225-timers-reglen flyttede ligeledes mindre i 2017 end i 2014. I 2017 var det 7,9 procent og i 2014 var det ti procent.

Læs også:

Danske tegninger fotograferet på Mars

Kontanthjælpsloftet sætter en grænse for, hvor meget man samlet set kan få i en række ydelser.

Mens loftet indtil videre ikke ser ud til at have ført til flere udsættelser eller flytninger, har flere hjælpeorganisationer derimod tidligere meldt om øget interesse.

- Jeg mener, at vi har et fair ydelsessystem i Danmark, og hvor det er muligt at opretholde en levestandard, hvis man er på passiv overførsel, siger Troels Lund Poulsen.

Ministeren fremhæver ydelsen for en typisk familie, hvor begge forældre er på kontanthjælp med to børn. Efter kontanthjælpsloftet har sådan en familie 23.800 kroner i samlede offentlige ydelser om måneden efter skat.

Læs også:

Bendtner i nyt klammeri med loven