Treårig falder ud af vindue og er i kunstig koma

En treårig dreng fra Gudum i Vestjylland er lagt i kunstig koma efter en faldulykke under en leg søndag.
En treårig dreng er lagt i kunstig koma, efter at han søndag eftermiddag faldt ud af et vindue på første sal.
En treårig dreng er lagt i kunstig koma, efter at han søndag eftermiddag faldt ud af et vindue på første sal. Foto: Pressefoto Rigspolitiet/arkiv/Free

En treårig dreng er lagt i kunstig koma på Aarhus Universitetshospital, efter at han søndag eftermiddag faldt ud af et vindue på første sal.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jan Nørrum sent søndag aften.

- Han er lagt i kunstig koma. Det sidste, vi har hørt, er, at han skulle være uden for livsfare, men han har slået hovedet og brystet, siger vagtchefen.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken, der skete i et hus i den lille landsby Gudum mellem Lemvig og Struer, klokken 15.23.

- Ulykken skete under en leg, hvor drengen sad i et vindue, siger vagtchef Jan Nørrum.

Han tilføjer, at forældrene var til stede, da ulykken skete, og at det var dem, der slog alarm.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.
/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.