Efter 27 retsmøder - og en times forsinkelse i dag fredag - har 12 nævningene i Østre Landsret i København truffet en afgørelse i Vollsmose-terrorsagen.
Tre af de fire terror-tiltalte mænd fra Vollsmose-ghettoen i Odense er blevet kendt skyldige i at forberede et terrorangreb på Rådhuspladsen i København og i Tivoli.
Ifølge anklagerne mislykkedes deres terror-aktion kun, fordi PET infiltrerede terror-cellen med en hemmelig agent, hvis rolle har været meget omdiskuteret i sagen.
Den 34-årige MZ, palæstinenser blev kendt skyldig
Den 22-årige AK, irakisk kurder blev kendt skyldig
Den 34-årige AA, dansk konvertit blev kendt skyldig
Den 19-årige RD, palæstinenser - fundet ikke skyldig
Retsformanden skal nu beslutte, hvorvidt han vil godkende nævningenes kendelse. Senere i dag - formentlig omkring klokken 13.15 - skal retsformand og de 12 nævninge så nå frem til en strafudmåling.
Avisen.dk følger sagen...
December 2005
En dansk konvertit tager kontakt til PET og fortæller, at muslimske studerende i Odense støtter til al-Qaida. Han begynder at løbende til PET.
September 2006
Ni personer bliver anholdt i Vollsmose-ghettyoen i Odense. Der bliver beslaglagt TATP-sprængstof og gødning.
September 2006
En fortrolig analyserapport fra Beredskabstyrelsen afslører, at gruppen var langt fremme med at udvikle en bombe.
Oktober 2006
To mænd løslades i sagen.
Marts 2007
Den 18-årige RD løslades, men sigtelsen bliver opretholdt.
Marts 2007
Justitsministeren rejser tiltale mod fire mænd for forsøg på terror. Den 19-årige studerende RD løslades, men er fortsat tiltalt i sagen.
September 2007
Det første af 27 retsmøder begynder.