Christian var for ni år siden udsendt som mineryder i Afghanistan. Krigen har givet ham depression, stresslidelsen PTSD og et alkoholproblem. Nu søger han svar hos sex-, par-, og psykoterapeut, Carl-Mar Møller.
Krigsveteranen deltager sammen med fem andre soldater, der også jagtes af krigens spøgelser inde i hovedet, i et kursus hos den selvlærte terapeut.
Christian har ligesom andre hjemvendte soldater fået økonomisk støtte fra Forsvarets Veterancenters ’2 mio. kr. pulje’. Den giver blandt andet tilskud til, at krigsveteraner kan deltage i kurser hos Carl-Mar Møller.
Professor i psykologi ved Syddansk Universitet, Ask Eklit, siger Avisen.dk, at han 'aldrig vil sende nogen med PTSD hen til en mand, som er selvlært' og at Carl-Mar Møllers krigstraumekursus 'hverken virker underbygget eller seriøst'.
Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er en stressreaktion, der kommer som følge af svær psykisk belastning.
Den primære årsag er, at man har været udsat for en stærkt belastende eller traumatisk begivenhed. PTSD opstår som en forsinket eller langvarig reaktion på begivenheden.
Symptomer er ofte tilbagevendende episoder, hvor hændelsen eller hændelserne genopleves som flashback eller i drømme. Mange beretter om følelsesløshed, manglende glæde ved ting, man tidligere har nydt eller en følelse af afstand fra andre mennesker.
Kilde: Psykiatrifonden.
UDVID
Det er imidlertid en kritik, som Christian tager med et gran salt. For hverken psykologer eller psykiatere har hjulpet ham hidtil, påpeger han. Men nu, hvor han er hos Carl-Mar Møller, går det endelig fremad, pointerer krigsveteranen.
- Jeg tænkte først: ’Carl-Mar… Seriøst?’ Og så tænkte jeg: ’Jeg sidder her uden udsigt til at få det bedre. Så skal jeg ikke dømme en mand, jeg ikke engang har mødt, siger 29-årige Christian.
Alle kursisterne på traumekurset, der varer 40 dage fordelt ud over et år, forsøger at få ændret noget i deres liv. En skæbnesvanger oplevelse 50 meter fra Armidillo-lejren ved Helmand-Floden i Afghanistan er forklaringen på, at Christian i dag befinder sig hos Carl-Mar Møller.
Christian havde undersøgt den støvede og beskudte skråning godt og grundigt for miner.
- Jeg kunne se vagttårnet, hvorfra jeg stod. Det kunne ikke passe, at nogen havde plantet en mine dér, siger han og uddyber:
- Der var så meget metal i jorden, og der lå patronhylstre overalt. Minesøgeren gav udslag hele tiden. Det var svært at vide, hvad man skulle lytte til.
Krigsveteranen bliver tavs midt i sin talestrøm. Han græder. Stille. Inden han fortsætter:
- 20 meter fra mig lød eksplosionen, husker Christian.
Mange minder svinder med tiden ind til ingenting. Men eksplosionen, der ramte en sygehjælper fra en anden deling, buldrer stadig soleklart i Christians hukommelse.
Minesøgeren gav udslag hele tiden. Det var svært at vide, hvad man skulle lytte til
- Han var ramt i venstre ben. Tøjet var gået i stykker. Man kunne se et brud. Men det var først, da han blev flyttet, man kunne se, at benet dinglede fra midt på skinnebenet. Det var sygehjælperens allersidste patruljedag, inden han skulle sendes hjem, siger Christian og bliver helt stille.
Minen, som Christian ikke opdagede, var højst sandsynligt en model med utrolig lidt metal i, som ikke giver udslag, når man i zigzaggende bevægelser screener jordoverfladen.
Skyldfølelse og druk
I dagene efter patruljen var Christian sur på sig selv. Han var ked af, at sygehjælperen fik sprunget sit ben i stykker og mærkede en skyldfølelse, som han havde svært ved at håndtere.
Frustrationen blev kun forstærket, da han landede i Kastrup Lufthavn.
- Da vi kom hjem fra Afghanistan, sad han i kørestol i lufthavnen og bød os alle velkommen. Det kunne jeg slet ikke være i. Mine øjne fyldtes med vand, og en klump voksede i min hals. Jeg gik lige forbi ham uden at sige et ord, husker Christian.
Årene gik, mens den skyldfølelsesramte krigsveteran tog en uddannelse på HTX i Horsens. Han forsøgte også at blive smed i Aarhus. Men fandt sig aldrig tilpas.
Mine psykologer sagde, at jeg havde fået det bedre. Men det havde jeg jo ikke.
Så begyndte han at drikke.
- Jeg drak for at dulme tankerne, og jeg drak for at blive i stand til at tale om krigen. Jeg kan ikke huske, hvor mange gange jeg - tudbrølende og fuld på barer - har fortalt min historie til nogen, jeg ikke kendte, fortæller Christian.
Sidste desperate forsøg
I fjor fik han godkendt sin diagnose som en arbejdsskade. Christian lider af både PTSD og depression.
Siden 2013 har 932 krigsveteraner fået anerkendt posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD, som arbejdsskade i henhold til arbejdsskadeloven eller særloven. 358 har fået afvist deres sag, mens 20 ansøgere har fået henlagt sagen.
Særloven, der blev indført i 2014, lempede kravene til dokumentation af symptomer, belastning og tidsmæssig sammenhæng, som soldaterne ellers skal kunne fremvise efter arbejdsskadeloven.
To tredjedele af alle PTSD-sager hos veteraner er anerkendt efter særloven.
I efteråret 2017 fik soldater med PTSD mulighed for at få revurderet deres sag, som i første omgang ikke var blevet godkendt – den såkaldte second opinion. Året efter denne ordning blev indført, havde blot 2 ud 64 fået anerkendt deres PTSD som en arbejdsskade.
Kilde: presseansvarlig i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Christian Frederik Mortensen.
UDVID
- En dag, da jeg kom hjem fra Aarhus Tech (teknisk skole, red.), begyndte jeg at græde. Ustandseligt. Jeg vidste ikke hvorfor. Mine psykologer sagde, at jeg havde fået det bedre, men det havde jeg jo ikke, siger Christian.
På dette tidspunkt, hvor han var klar til hvad som helst, tippede en krigskammerat ham om Carl-Mar Møllers traumeterapi.
Den PTSD-ramte Afghanistan-soldat har nu boet hos psykoterapeut i et år. Han betaler 3.400 kroner om måneden og skal som en del af huslejen deltage i krigsveterankurset og tage uddannelsen Sex-, Par-, og Psykoterapeutuddannelsen, som Carl-Mar Møller også udbyder.
Der er ifølge Christian tre andre faste lejere med PTSD, som også deltager i kurserne.
- Hvad Carl-Mar gør, er et mysterium en gang i mellem. Men det virker. Han lærer os at kigge indad, skærer ind til benet med utrolig stor indsigt og rammer plet, siger Christian, der gerne selv vil tage terapeut-uddannelsen og hjælpe andre.
Avisen.dk er bekendt med Christians fulde identitet.