En toårig dreng blev søndag eftermiddag fundet livløs i en brønd på en landejendom nær Aabenraa.
Drengen blev efterfølgende forsøgt genoplivet uden held, og han blev senere erklæret død på Aabenraa Sygehus. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Den toårige blev væk, da han var med til et familiearrangement på landejendommen. Han blev meldt savnet klokken 16.30, og familie og politi ledte efter drengen og fandt ham livløs i brønden.
Politiet betragter det som en tragisk ulykke.
De nærmeste pårørende til drengen er underrettet.
Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at det ikke har yderligere oplysninger om ulykken.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.