Med den ene hånd sparer de danske kommuner på børne- og ældreområdet, og med den anden hånd bliver der smidt millioner efter prestigebyggerier som kulturhuse og rådhuse.
Økonomien i landets kommuner viser, at især de kommuner, der efter kommunalreformen er lagt sammen, har taget store lån for at finansiere populære projekter, skriver Politiken tirsdag.
En række af landets borgmestre på tværs af de politiske skel hidsede sig sidste år op over den trængte økonomi, som de mente kommunalreformen tvang dem ud i, men det har tilsyneladende ikke holdt de kommunale byggerier i stå. Og det hænger sammen med, at kommunerne har haft travlt med at promovere sig og bruge så mange penge som muligt inden lukketid, siger flere eksperter.
»Det har gjaldt om at tømme kasserne – og det er også lykkedes kommunerne ganske godt«, siger Kurt Houlberg fra konsulentfirmaet ECO Analyse, der har specialiseret sig i kommunale forhold, til avisen.
Men den tidligere borgmester i Nykøbing Falster Kommune, Poul-Henrik Pedersen (Lokalliste), fortryder ikke at have stået bag et kulturhus til 14 millioner kroner og et havnebassin til 35 millioner.
»Det har været en bevidst strategi at positionere byen som attraktiv bopælskommune. Man kan ikke fremtidssikre en kommune ved kun at fokusere på ældrepleje, sygehuse og service til de borgere, der bor her nu. Kommunen dør, hvis der ikke kommer nyt blod – altså nye skatteborgere«, siger Poul-Henrik Pedersen til avisen.