David Trads er journalist og forfatter.
VENSTRE ER FORTSAT under Lars Løkke Rasmussens ledelse et parti, der tungt domineres af mænd – men den seneste rokade i regeringen og i partiet viser, at stærke kvinder vinder frem:
For første gang nogensinde har Venstre fået en kvindelig gruppeformand, da den populære ligestillingsminister Karen Ellemann gik fra regeringen til den parlamentariske toppost – og for kun anden gang nogensinde får partiet en kvindelig politisk ordfører, da den stærke Britt Bager overtog den post.
Ellemann og Bager vil frem mod valget indtage nogle af de vigtigste offentlige positioner for partiet – og der er ingen tvivl om, at Løkke med valget af netop disse to profiler forsøger at rette på to af de største problemer, som har ramt Venstre hårdt i de forløbne år:
FOR DET FØRSTE – ved valget i 2015 var Venstre (sammen med LA) det parti, som fik den mindste andel af kvindelige vælgere. For det andet – ved kommunalvalget sidste år tabte Venstre dramatisk stemmer i storbyerne, særligt i København og Århus.
Ellemann og Bager fik begge fremragende personlige valg i 2015 i henholdsvis Københavns Storkreds og Østjyllands Storkreds – to af de områder, hvor partiet ellers står svagt. De er begge stærke og moderne kvinder, som viser, at Venstre også er for andre end mænd.
Der er, sandt for dyden, også noget af en opgave at løfte her – for Venstre er et parti, som traditionelt vælger mænd frem for kvinder til tillidsposter:
Ud af partiets 13 ministre, er 8 mænd. Ud af partiets repræsentanter i regeringens fire vigtigste udvalg (koordination, økonomi, sikkerhed og ansættelser) er der ingen kvinder, kun mænd. I partiets hovedbestyrelse på 144 medlemmer er 30 kvinder. I forretningsudvalget på 25 medlemmer er 3 kvinder. Partiets formand, næstformand og partisekretær er alle mænd. Alle ministrenes spindoktorer er mænd. Partiet vigtigste ordførerskaber (finans, rets, udenrigs) er alle mænd. Og så videre og videre ...
Da Venstre gik til valg i 2015, fik de som bekendt en ordentlig lussing, da partiet tabte over en kvart million stemmer og gik fra at være landets største til landets tredjestørste parti. Vælgerne flygtede over til Dansk Folkeparti, især i det såkaldte udkants-danmark. Partitoppen reagerede prompte:
Med regeringsmagten fulgte muligheden for at tilgodese de vælgere, som følte sig forbigået – og Løkke gik i gang med sin store udflytning af statslige arbejdspladser, ligesom han med Esben Lunde Larsen som fødevare- og miljøminister markerede, at Venstre mere var landbrugets end miljøet ven.
DEN KURS HOLDT LØKKE AF … lige indtil den løb helt af sporet ved kommunalvalget sidste år. Her fik Venstre i den grad en på sinkadusen af vælgerne i landets største byer – især og i voldsom grad i København, hvor partiet fik sølle 7,9 procent og blev overgået af selv Enhedslisten, Alternativet, SF og De Radikale. En massakre.
Derfor stod det klart for Venstre, at deres entydige fokus på udkanten kostede så dramatisk i storbyerne, at kursen måtte rettes. Konkret ved rokaden, hvor Lunde Larsen røg ud, hvorefter den nye minister, Jakob Ellemann-Jensen, meddelte, at han mere ser sig selv som miljø- end fødevareminister – og ved at Karen Ellemann og Britt Bager indtager ledende poster.
Nu vil Venstre igen ind og konkurrere i storbyerne – og det skal ske ved et politisk skifte, men også ved at køre nogle af de største stemmeslugere fra byerne frem i feltet, mens nogle af dem, som mere tydeligt står for land-Venstre skubbes lidt i baggrunden. Spørgsmålet er, om det er for lidt og for sent?
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.