SÅ ER DEN GED BARBERET, skulle man tro – for Lars Løkke Rasmussen har i et samråd i Folketinget slået fast, at han intet har gjort forkert, selv om en kvotekonge har ladet tusindlapperne flyde i statsministerens retning.
Ikke en dyt! Hvad bilder I jer ind! Der er simpelthen ikke noget at komme efter…lød det gamle refræn fra Venstre:
Nej, nej, lød det fornærmet fra statsministeren, det er bestemt ikke sådan, ”at man kan købe sig adgang til mig? Nej, det er det ikke.”
Og, nej, nej, nej, sagde han forurettet, ”er det sådan, at man ved at donere til den fond, jeg har oprettet, kan opnå politiske fordele? Nej, det er det ikke.”
Og nej, nej, nej, nej, fortsatte han surt, at hævde, at ”en påstået sammenhæng om mine relationer skulle være styrende for vores politik, det kan jeg klart afvise.”
Uhadada, uhadadadada, som De Nattergale sang i sin tid…hvem kunne dog finde på at tro, at Løkke, den ædle mand, ville lade sin politik styre af, at en venlig kvotekonge sendte snart 10.000 kroner i et gavekort, snart 50.000 kroner til Løkkefonden med meget mere?
Nej, nu har jeg aldrig hørt så galt, lyder det i kor fra statsministerens nærmeste venner – Claus Hjort Frederiksen, Søren Pind, Inger Støjberg…og så var der vist ikke flere. Statsministeren frikender simpelthen sig selv…men mistanken om noget, der ligner korruption lever fortsat.
TILLAD MIG LIGE AT MINDE OM, hvad vi ved – tillad mig at skære gennem Venstres forsøg at spinne sig ud af en usædvanlig dårlig sag:
Vi ved, at 1) statsministeren har fået et gavekort af kvotekongen på en uges sommerferie i højsæsonen i Skagen til en værdi af mindst 10.000 kroner.
Vi ved, at 2) statsministerens fond har fået et stort sekscifret beløb i donationer fra kvotekongens særindsamling.
Vi ved, at 3) statsministeren har deltaget i kvotekongens eksklusive firmafest som æresgæst.
Vi ved, at 4) statsministeren inden pengestrømmene løb ind fra kvotekongen, ignorerede ham, men at han efterfølgende har holdt eksklusive møder med ham og fiskervennerne.
Vi ved, at 5) statsministeren tilbage i november sidste år i Folketinget afviste at kende kvotekongen, nej, tværtimod kaldte han det ’ulækkert at insuniere.’
Alt dette – og i øvrigt en hel del mere, som er rullet frem i de forløbne uger – har fået den ene professor efter den anden til at råbe vagt i gevær. De har sagt, at sagen er ’dybt problematisk’; at han agerer ’meget udemokratisk’; at han måske har ’overtrådt ministeransvarlighedsloven'.
HVIS NU LØKKE VAR EN POLITIKER med høj troværdighed – og altså ikke en, der utallige gange er blevet grebet med nallerne nede i klejnekassen – ja, så ville hans ’frikendelse’ af sig selv måske have en vis vægt…men der er vi jo ikke.
Hvis nu Løkke oven i købet havde gået med til at svare på alle de seks skarpe spørgsmål, som Folketingets Fødevare- og Miljøudvalg i dag havde afæsket ham svar på – og ikke kun sølle et af dem – så ville han måske have stået stærkere. Måske.
Løkke afviste de fleste – eller helt relevante – spørgsmål om pengestrømme mellem kvotekonger, statsministeren og hans fond, fordi han mente, at de hørte under ’privatlivet’. Pointen er jo bare, at selve problemet med Løkke i den her sag netop er sammenblandingen.
DET ER, SOM OM AT LØKKE slet ikke kan forstå, hvorfor nogen synes, at det er betænkeligt, at en statsminister modtager så mange penge fra en kvotekonge, der har åbenlyse økonomiske interesser i en velvillig behandling i den regering, som Løkke er chef for.
Og, nå, ja, så er det vel også værd at minde om, at alle andre offentlige ansatte – sosu-assistenten, politimanden, sagsbehandleren, skolelæreren og så videre – naturligvis ikke må modtage nogen som helst gave af nogen særlig værdi. Sådan er reglerne.
Bare ikke for Løkke.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.