Trads er "eddermame vred" over kæmpebonusser: Føj, Nets - Skam jer!
David Trads er ikke i tvivl. Det er grådighed, der driver værket, når direktøren for Nets får over en halv milliard, fordi selskabet er blevet solgt.

Af David Trads
SE ALLE BLOGINDLÆG

JEG BLIVER EDDERMAME VRED, når jeg ser et foto af Bo Nilsson – for denne helt usædvanligt grådige mand er symbolet på alt, hvad der er galt med amok-lønningerne i finansverdenen:

Nilsson, som i nogle få år har haft, hvad der rent ud sagt er en loppetjans som direktør for det Nets, som vi alle sammen er tvunget til at benytte, fordi det driver Dankort og NemID, er så grisk, at det ikke er til at holde ud:

Ud over de 21 fucking millioner kroner i årsløn– det svarer til 84 normale årslønninger!!! – så scorer Nilsson nu i omegnen af 629 millioner kroner, fordi den virksomhed, som burde være din og min, nu bliver solgt til en flok internationale spekulanter.

Den vulgære sum penge, som direktøren får i gave – for at passe sit nemme arbejde – er et udslag af, hvad man i kodesprog i finansverdenen kalder for ’fastholdelses-bonus’, ’incitament-pakker’ og ’aktie-optioner’.

Må jeg være så fri at oversætte dette ’business-lingo’ til dansk:

TYVERI VED HØJLYS DAG!

Hvordan i alverden er vi nået til en situation, hvor en tilfældig direktør for en monopol-virksomhed, som staten reelt har skabt, kan rage så mange penge til sig?

Og, bare for ikke at glemme det, så er der 69 andre ligegyldige direktører, der heller ikke har sat noget på spil, som kan rage absurd store beløb til sig!

Jeg kan kun se en årsag til, at denne tragedie udspiller sig:

De mennesker, som står i spidsen for finansverdenen – hvad enten de er direktører eller bestyrelsesmedlemmer – har simpelthen mistet enhver form for moralsk kompas!

I DAG SER JEG, at den nuværende bestyrelsesformand – en type ved navn Jeff Gravenhorst, som i det daglige er øverste direktør for rengøringsgiganten ISS (der selv maksimerer profitten ved at hyre rengøringshjælp til minimal hyre) – afviser, at de store bonusser er hans problem:

Det er noget de tidligere ejere bestemte, bjæffer han, mens han i færd med at sælge Nets for en sum, der ser ud til at runde de 30 milliarder kroner. Gad vide…ja, gad vide, hvad mr. Gravenhorst mon selv rager til sig i forbindelse med salget?

Hvad mon der sker med resten af de ansatte i Nets? Dem, der ikke var så heldige at få et par guldbukser af bestyrelsen og direktionen den dag, de blev ansat? Dem, som bare har siddet og passet deres arbejde og høstet noget, der ligner en normal løn? Hvad sker der med dem?

WELL, HVIS DET GÅR SOM DET PLEJER, så får de en lang næse i form af ingenting…og, hvis de er uheldige, et spark i røven. Fyresedlen plejer at følge, når glubske kapitalister rejser forbi en dansk virksomhed for at købe den…og, sådan er det altid, gør sig parat til at sælge den videre.

Den profit-hunger – den grænseløse, dybt asociale profit-hunger – som præger typer som Nets-direktør Bo Nilsson og de spekulanter, som køber vores infrastruktur, er flintrende, ja, lige præcist flintrende ligeglad med de ansatte, der sidder tilbage med håret i postkassen.

Tænk bare på de ansatte i Københavns Lufthavn, i DONG Energy og andre af de virksomheder, der plejede at være offentlige (fordi der er tale om vital infrastruktur, som burde ejes af os selv), som i dag enten er blevet færre eller er ansat under stadig ringere forhold.

Mens de ansatte (og i øvrigt alle os andre, fordi vi som danske skatteborgere mister kontrol over infrastrukturen) glemmes, så holder spekulanterne og de bizart rige fest på første klasse. Uligheden bare vokser og vokser:

For tre årtier siden tjente den gennemsnitlige direktør for en af vores 20 største selskaber – de såkaldte C20-virksomheder – typisk 7 gange så meget i løn som den gennemsnitlige ansatte. I dag tjener de 35 gange så meget.

I USA er det gået endnu værre:

For tre årtier siden scorede topdirektøren 30 til 50 gange så meget i løn som den almindeligt ansatte. I dag er det 300 til 800 gange så meget! Ja, du læste rigtigt.

DEN AMERIKANSKE SYGE ER PRÆCIST DEN, SOM ER PÅ VEJ I DANMARK. Når et menneske som Bo Nilsson (og hans store lag af underchefer) kan rage millioner til sig – uden i øvrigt at gjort nogen særlig indsats eller sat egne penge på spil – så er vi på galt spor.

Jeg ved godt, at du og jeg ikke kan gøre noget ved griskheden i private virksomheder nu og her. Aktionærerne – det vil reelt sige de rigeste af dem – bestemmer den slags selv. Men…jeg kan i hvert fald helt åbent råbe mit moralsk budskab ud over dem:

Skam jer!

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Om David Trads

Tidligere blandt andet chefredaktør på Information og Nyhedsavisen; Moskva-korrespondent og politisk redaktør på Jyllands-Posten; udviklingschef og USA-korrespondent for Berlingske; indlandsredaktør i DR Nyheder; redaktionschef for metroXpress og global udviklingsdirektør for Metro International: vært for ‘Hos Trads’ på tv2.dk. Har blandt andet skrevet: ‘Danskerne først! – en fortælling om Dansk Folkeparti’ i 2004; ‘Islam i flammer – danskerne og det muslimske oprør’ i 2006; og ‘Klimatruslen – set fra Danmark’ i 2008. Har holdt foredrag og kurser om alt fra politik til ledelse.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.