KIF Kolding København kommer til at klare sig uden Bo Spellerberg i returkampen mod Skjern Håndbold i DM-semifinalerne.
Den erfarne playmaker fik rødt kort i den første semifinale torsdag, som KIF Kolding København vandt 25-22 på hjemmebane.
- Det er selvfølgelig et hårdt slag når vi i forvejen er lidt ramt på vores bagspillere, men ud fra situationen er det jo ikke overraskende, siger KIF Kolding Københavns træner, Peter Bredsdorff-Larsen, til klubbens hjemmeside.
Returkampen bliver spillet søndag.
/ritzau/