Samtlige regeringsgrundlag siden 1993 har - med en enkelt undtagelse - haft passus'er om at mindske papirnusseriet i jobcentrene. Alligevel er der i samtlige 24 år vedtaget flere love og opfundet bunker af nye ordninger og ydelser.

I de seneste 10 år alene er der vedtaget 77 lovændringer, 30 bekendtgørelser og 22 vejledninger på beskæftigelsesområdet, viser et notat fra Kommunernes Landsforening, skriver Ugebrevet A4. Det svarer til en ny lov, bekendtgørelse eller vejledning hver måned i 10 år.

Sagsbehandlere har 30.000 sider beskæftigelseslovtekst at manøvrere i. Samtidig er der kommet en hel skov af undergrupper. Hvor de ansatte i jobcentrene tidligere skulle forholde sig til dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, så er der nu 80 forskellige undergrupper, som skal flyttes rundt i de rigtige kasser i systemet. Fx er der nu både aktivitetsparate og jobparate kontanthjælpsmodtagere, der kan komme i virksomhedspraktik, løntilskud eller noget helt syvende.

Læs også:

Søren Baastrup: MeToo, Millwall og megadårlig mad

Det gør især ondt i kommunerne, der skal navigere i papirhavet og sørge for, at arbejdsløse får et job, siger Thomas Kastrup-Larsen (S), der er formand for KL's Arbejdsmarked- og erhvervsudvalg og borgmester i Aalborg.

- Vi har behov for at få ryddet op, vi har behov for at få færre undergrupper, helst kun 5 stykker i stedet for de 80. Og så har vi behov for, at alle de proceskrav bliver pillet ud, siger Thomas Kastrup-Larsen til Ugebrevet A4.

Problemet er tilsyneladende større på beskæftigelsesområdet end på stort set alle områder i den danske lovgivning, forklarer professor Lene Holm Pedersen fra CBS. Hun har forsket i bureaukrati i den danske forvaltning.

Læs også:

Joachim og Marie: Vi var ikke glade

- Der er rigtig meget, der tyder på, at oplevelsen af reglerne som bureaukratiske og unødige er markant større på beskæftigelsesområdet end de andre områder i kommunerne, siger hun til Ugebrevet A4.

Det bedste vil være, hvis politikerne i fremtiden er opmærksomme på, om de er ved at udvikle et vildnis af regler i deres iver for at være handlekraftige, forklarer Lene Holm Pedersen.

- Politikerne er nødt til at styre sig selv, før de styrer andre, siger hun og tilføjer, at de gode redskaber til at lave mindre kompliceret lovgivning faktisk findes allerede som interesse-inddragelse, høringer og så videre.

Læs også:

Sussi skal i retten

Det seneste regeringsgrundlag fra VLAK-regeringen er det eneste, der ikke indeholder konkrete formuleringer om afbureaukratisering eller regelforenklinger i beskæftigelsesindsatsen.

Men beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har nu alligevel sat sig for at luge ud i paragrafferne på det lovtunge område. Ministeren har i første omgang forhørt sig hos kommunerne, hvilke regler, de mener, er de mest bøvlede, og så har han som erklæret mål, at få antallet af undermålgrupper ned.

Hvis det lyder bekendt, er det måske fordi, at der var nøjagtig de samme målsætninger, da et bredt flertal i 2009 vedtog at rydde op i reglerne, eller da et endnu bredere flertal i Folketinget i 2011 konstaterede, at de helt ville fjerne bureaukrati i beskæftigelsesindsatsen.

Ministeren selv vil for det første ikke være så hård ved sine forgængere, for han mener, at alle bestræbelserne på at få færre og mere fleksible regler trods alt har hjulpet.

- Vi har haft en ambition om på tværs af partierne, at være meget optaget af at lave en detaljeret lovgivning, fordi vi ville være sikre på, at det vi besluttede, det også blev gennemført. Og der har nok manglet en større tillid til de offentligt ansatte, siger ministeren, der fremlægger sit bud på en ny beskæftigelsespolitik efter sommerferien.

Læs også:

Dansk bilfirma er gået konkurs