I 2010 fik 2.085 studerende fra EU-lande udbetalt SU-lån i Danmark. I 2016 var det tal, på grund af markant flere udenlandske studerende, steget til 4.250 og var dermed det højeste i seks år, viser et nyt notat fra Skatteministeriet.
Det skriver Politiken
Flere partier råber nu vagt i gevær.
- Det er tydeligt for enhver, at vi ikke kan få de penge igen, og der er ikke nogen mulighed for at få det, medmindre folk er dumme nok til at betale frivilligt. Men det er der jo ingen grund til, når vi ikke kan komme efter dem, siger Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører for DF, til Politiken.
I dag skylder omkring 10.200 borgere fra andre EU-lande op mod 782 millioner kroner i studiegæld i Danmark.
Problemet opstår, fordi de danske myndigheder ikke kan kræve, at andre medlemslande hjælper med at opkræve SU-gæld uden for Danmarks grænser.
Skat kan kun "kontakte skyldner med henblik på, at denne frivilligt betaler sin gæld. Dette forudsætter, at Skat kender skyldners udenlandske adresse", lyder det i notatet.
Omvendt er Danmark forpligtet til at udbetale SU-lån til studerende fra øvrige medlemslande, der kommer til Danmark for at læse, hvis de enten har opholdt sig i Danmark i fem år eller har et arbejde i mindst 10 til 12 timer om ugen.
I et nyt brev til EU-Kommissionen udtrykker skatteminister Karsten Lauritzen (V) og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) deres "bekymring" og beder kommissionen om hurtigst muligt at fremlægge "forslag", der kan løse problemet.
DF's Kristensen Berth mener, at problemet er så stort, at man bør vedtaget en såkaldt nødlov i Folketinget, hvor man bryder EU-retten med åbne øjne.
Venstres skatteordfører Louise Schack Elholm mener ikke, at en nødlov er nødvendig:
- Vi har nu taget det ekstraordinære skridt at kontakte EU-Kommissionen, og nu afventer vi deres svar. En nødlov er noget, vi bruger ved terrorangreb, eller når vi skal i krig, og jeg synes, at det er at udvande brugen, hvis vi bruger det på en sag om SU-gæld, siger hun til Politiken.