Arbejdsgiverne slipper også meget billigere. Bødeforlæggene i 2017 indbragte under 1 million kr. To år tidligere var beløbet over 13 millioner.
Tallene fremgår af en oversigt, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen netop har afleveret til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.
- Det er ikke godt nok, siger udvalgets næstformand, folketingsmedlem Bjarne Lausten (S).
- Jeg er bange for, at Arbejdstilsynet på grund af nedskæringer ikke har haft tilstrækkelig tid til at udstede bøder.
Heller ikke Ulla Sørensen, der ansvarlig for arbejdsmiljø hos 3F er imponeret.
- Det er en rigtig trist statistik. Der er bare nogle arbejdsgivere, vi kun kan nå, ved at give dem en bøde. Derfor er det også vigtig, at Arbejdstilsynet har ressourcer og mulighed for at give bøder, siger hun.
Det er Bjarne Laustsen, der har bedt om statistik over Arbejdstilsynets bødeforlæg. Antallet steg jævnt fra 171 forlæg i 2012 til 451 i 2015. Men så går det drastisk nedad til 138 i 2016 og alene 97 i fjor.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen mener, at nedgangen hænger sammen med nogle nye strafferegler, der kom i 2016.
- Det betød, at Arbejdstilsynet i en række sager ikke selv kunne udstede bødeforlæg. I stedet har de skullet sende sagerne til politiet og bede dem rejse tiltale. Det gælder de tilfælde, hvor der er skærpende omstændigheder, fortæller ministeren.
Men ifølge Troels Lund Poulsen er det meningen, at Arbejdstilsynet igen skal udstede flere bødeforlæg. Det skal ske, når der med sagerne, som er gået via politiet, er kommet en fast rettesnor for, hvor store bøder domstolene idømmer.
Bjarne Laustsen synes, det faldende antal bøder ser mystisk ud.
- Det er jo en helt vild nedgang i indkrævet bødebeløb, siger han. Arbejdsgiverne har respekt for at blive straffet. Det virker bedst, når det sker her og nu med bødeforlæg udstedt af Arbejdstilsynet og ikke efter lange sager ved politi og domstole.