På sofaen sidder en robust mand. I hvert fald udenpå.
Indeni er den tidligere brandmand Tommy Bækgaard Kjær knækket af sit arbejde, som han prøver at få anerkendt, er skyld i, at han i dag er diagnosticeret med posttraumatisk stress. Han følte sig mobbet og chikaneret.
Det psykiske arbejdsmiljø skal i højere grad indgå som en ligeværdig faktor til arbejdsrelaterede skader og sygdomme, mener han.
- Hver gang jeg var på vagt, havde jeg et sammenbrud. Alle brandmænd har deres eget værelse, og så sad jeg der og brød ud i gråd. Der tænkte jeg bare på, at der ikke måtte komme udrykning, siger Tommy Bækgaard Kjær.
Tommy Bækgaard Kjær er hovedpersonen i aftenens afsnit af DR2-programmet 'Magtesløs i systemet'.
Den tidligere brandmand har været sygemeldt fra sit arbejde af to omgange. Første gang var på grund af en akillessene, der var sprunget. I sådanne tilfælde skal der gå mindst seks måneder, før man vender tilbage på arbejde, og fordi brandmandshvervet kan sidestilles med ekstremsport, anbefaler lægerne ofte, at der går længere tid.
Efter at have været sygemeldt i fem måneder, melder Tommy Bækgaard Kjær sig rask, fordi han er bange for at blive fyret. Efter otte-ni måneder med daglige sammenbrud kan han ikke mere.
- Jeg sygemeldte mig igen, men efter et års sygdom bliver jeg fyret. Det kunne jeg ikke kæmpe imod, fordi jeg ikke var rask, siger han til Avisen.dk.
Afslag på afslag
Selvom overskuddet til at anmelde sin depression som en arbejdsrelateret følgesygdom til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der tidligere hed Arbejdsskadetilsynet, ikke fandtes hos Tommy Bækgaard Kjær, fik hans læge alligevel sendt anmeldelsen afsted. Den blev afvist. Efter at have været en tur forbi Ankestyrelsen blev anmeldelsen igen afvist.
Tommy Bækgaard Kjærs læge havde skrevet, at hans diagnose var stress, og ifølge Tommy Bækgaard Kjær var begrundelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at stress ikke er en erhvervsskade, og derfor kan der ikke tildeles arbejdsskadeerstatning.
- Man skal huske på, at bare fordi Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke anerkender det som en erhvervsskade, så kan det stadig godt være en erhvervsskade, siger Tommy Bækgaard Kjær.
Bevisbyrde for årsagssammenhæng
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tidligere pointeret, at det skal sikres, at grundlaget for afgørelsen er korrekt. Der skal være et tydeligt bevis for årsagssammenhængen mellem følgeskaden eller følgesygdommen og det pågældende arbejde.
- Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er en uafhængig myndighed, som træffer neutrale afgørelser inden for lovens rammer. Vi vurderer alle sager individuelt. Loven kræver, at der er dokumentation for årsagssammenhæng mellem belastningerne på arbejdet, og den sygdom man har, for at vi kan anerkende en sag, skriver kontorchef i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Jesper Hartvig Pedersen, til Ekstra Bladet, der tidligere har omtalt Tommy Bækgaard Kjærs sag.
Tommy Bækgaard Kjær anerkender, at det er sværere at bevise, at en psykisk sygdom eller følgeskade stammer fra arbejdspladsen, og at det videnskabeligt skal dokumenteres, at det stammer fra arbejdet. Alligevel føler Tommy Bækgaard Kjær, at det var tilfældet i hans sag.
- Der mangler denne her rygende pistol. I min situation er der skrevet papirer af eksperter, jeg ikke selv har valgt for, at de netop ville være uafhængige. Der skulle ikke være en finger at sætte, siger han.
Avisen.dk har været i kontakt med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, men de har ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
De bløde, hårde mænd
En problematik, som Tommy Bækgaard Kjær gør opmærksom på i forbindelse med at arbejde som brandmand, er, at det er et belastende job. Man kommer ud for voldsomme ting. Kulturen blandt brandmænd er, at man skal være stor og stærk. Det er et tabu at give udtryk for, at man også er sårbar.
- Som brandmand udvikler man en menneskelig forståelse og empati. Man udvikler en godhed over for andre mennesker. Det gør samtidig, at man er sårbar, siger Tommy Bækgaard Kjær.
Ifølge Tommy Bækgaard Kjær er brandmænd altså både stærke og sårbare. De kan blive kastet ud i enhver situation, som de klarer.
- Arbejdsopgaverne skal klares. Facaden skal man bare ikke bære rundt på hele tiden, siger han.
Det er altså vigtigt at anerkende, at selvom brandmænd er stærke, fordi de klarer de voldsomme opgaver, de bliver udsat for, så er de sårbare, idet de traumatiske oplevelser også skal bearbejdes.
- Vi er lige så bløde, som vi er hårde. Der er to sider af medaljen, fastslår Tommy Bækgaard Kjær.
Samtidig har brandmænd ofte et andet forhold til deres arbejde, end andre mennesker har. Brandmænd arbejder ikke som brandmænd. De er brandmænd. Det er en indgroet del af deres identitet, og derfor er der stor risiko for, at brandmænd tager arbejdsrelateret kritik mere personligt, mener Tommy Bækgaard Kjær.
Han mener, at løsningen på problemer med det psykiske arbejdsmiljø har flere sider. Den ene er at udvide kurset RITS, som har til formål at bruge en samtalemetode til at udbrede kollegastøtte på en arbejdsplads.
- Jeg blev udvalgt til at være kollegastøtteperson. Jeg ved, at man har den bløde side. Man vil bare ikke vise den svage side, siger han.
En anden side af løsningen er at revurdere proceduren ved mobning på arbejdspladsen. I dag er proceduren at gå til sin nærmeste leder, men det kan i nogle tilfælde blive problematisk.
- Udgangspunktet er, at kolleger mobber hinanden, men hvad gør man, hvis det er lederen, der mobber?, spørger Tommy Bækgaard Kjær retorisk.