En tom jolle er drevet i land ved Knebel Vig på Mols, og det har skabt bekymring hos politiet.
Det frygtes, at en eller flere personer kan være faldet i vandet, og derfor er en større søredning tidligt mandag aften sat i gang.
Det oplyser både Forsvaret og Østjyllands Politi på Twitter.
Østjyllands Politi modtog klokken 16.16 en anmeldelse om, at en båd er standet ved Knebel. Eftersøgningen foregår både fra vand, land og i luften.
Mens Forsvaret har sendt en helikopter til vejrs, har Aarhus Brandvæsen sat både i vandet. Også politiet er ved stedet kort før klokken 18 mandag.
/ritzau/