Togdrift lammet: Hel station indhyllet i røg og evakueret i Berlin

S-Bahn-driften er indstillet ved Bahnhof Zoo, som er evakueret, melder tysk politi, som beretter om meget røg.

En brand på en nærliggende byggeplads har medført kraftig røgudvikling og evakuering af stationen Bahnhof Zoologischer Garten, også kendt som Bahnhof Zoo, i Berlin, skriver flere tyske medier heriblandt Der Spiegel.

Flere brandbiler og ambulancer rykkede ud til stedet.

21 personer er reddet fra røgtågerne, skriver politiet i Berlin på Twitter. Hele stationen er evakueret, og en person er kommet lettere til skade.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Der Tagesspiegel rapporterer, at branden, der brød ud omkring klokken 13.45, er slukket.

Driften på S-Bahn er fortsat indstillet søndag eftermiddag.

Langdistancetog kan igen passere stationen ifølge politiets meldinger. De kan trille forbi i "gåtempo uden at stoppe".

Billeder, som tysk politi har delt på Twitter, viser kraftig røgudvikling fra togstationen i den tyske hovedstad.

Der er ingen meldinger om årsagen til branden.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.