To ukrainske kampfly skudt ned

Piloternes skæbne i de to nedskudte Sukhoi-fly er uvis. Arkivfoto. (Foto: Foto: Saurabh Das/AP)

To Sukhoi-kampfly fra Ukraine er blevet skudt ned af oprører - piloters skæbne er ukendt.

Den ukrainske regering anklager Rusland for at have affyret de missiler, der har skudt to ukrainske kampfly ned.

Kijev hævder således, at missilerne blev affyret fra Rusland.

- Ifølge de første informationer, blev missilerne affyret fra russisk territorium, lyder det i en udtalelse fra Ukraines nationale sikkerhedsråd.

Det vides endnu ikke, hvad der er sket med flyenes piloter.

- To Sukhoi-kampfly fra Ukraine er blevet skudt ned. Vi har ingen oplysninger om piloternes skæbne, siger talsmand for det ukrainske militærs operationer, Oleksij Dimitrasjkivskij.

Han tilføjer, at flyene blev skudt ned ved byen Snisjne.

/ritzau/Reuters