En 25-årig mand, der blev andet er varetægtsfængslet for narkohandel, fik kun halvandet døgn på fri fod.
Lørdag aften stak han og tre andre farlige fanger af fra arresten i Hjørring. De fire er blandt andet sigtet for drabsforsøg, narkohandel, røveri og indbrud.
Allerede søndag fangede politiet den formodet farligste af de fire fanger, og mandag morgen var så den 25-årige fanget med udsigt til at fejre julen bag tremmer.
- Her til morgen fik vi et tip om, at den 25-årige befandt sig på en
adresse i Hjørring. Det viste sig at holde stik, siger vagtchef Frank
Liltorp fra Nordjyllands Politi til P4 Nordjylland.
De fire havde held til at tage flugten ved at true en fængselsbetjent og låse ham inde. En anden fængselsbetjent blev truet til at udlevere sine nøgler, hvorefter de fire forlod arresten til fods.
Politiet mangler dog fortsat at finde de to sidste flugtfanger.