Østre Landsret har halveret straffen til en 42-årig mand, der i Holbæk Kommune udsatte en nabofamilies to mindreårige søstre for seksuelle overgreb.
Landsretten har idømt manden fængsel i et år og seks måneder, mens byretten i Holbæk i august sidste år straffede ham med tre år, skriver Nordvestnyt tirsdag.
Forskellen skyldes, at der er usikkerhed om sagens groveste forhold, bedøvelse og voldtægt af den ældste pige. Derfor er der sket frifindelse, oplyser Nordvestnyt.
Derimod er der ifølge landsretten ingen tvivl om, at manden onanerede foran pigerne og fik den yngste til at udføre oralsex på ham.
Børnene blev udsat for mandens lovovertrædelser, da han efter aftale med forældrene jævnligt passede dem. Efter en del år anmeldte søstrene sagen til politiet.
Senere flyttede den 42-årige til Vestjylland, hvor han blottede sig over for børn. Under en ransagning i hans hjem fandt politifolk blandt andet børneporno.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.