Et voldsomt frontalsammenstød ved Århus kostede i nat to mennesker livet.
Bag rettet i den ene bil sad en 23-årig kvinde, mens den anden bil blev ført af en 33-årig mand.
Ifølge vagtchef Lars Grønfeldt hos Østjyllands Politi blev den 23-årige kvinde dræbt på stedet af sammenstødet, mens den hårdt kvæstede mand blev kørt på sygehuset, hvor han senere døde af sine kvæstelser.
Politiet mener, at den 33-årige mand er kommet over i den modkørende bane og med høj fart stødt sammen med kvinden i den anden bil.
Der var ingen passagerer i nogle af bilerne.
Ejeren af Århus Camping på Randersvej, Niels Nielsen, hørte lyden af de to biler, der kørte sammen.
"Vi hørte braget fra de to biler, der var kørt sammen. Og så løb vi ud, men kunne med det samme konstatere, at den ene kunne vi ikke gøre noget for," siger Niels Nielsen til ekstrabladet.dk.