Tine Aurvig: Det har været voldsomt

Tidligere LO-næstformand Tine Aurvig-Huggenberger er både chokeret og skuffet over dagens dom i hendes pensionssag.
"Det har været voldsomt at skulle trækkes igennem fire års retssag. Jeg er både skuffet og ked af det," siger Tine Aurvig-Huggenberger.
"Det har været voldsomt at skulle trækkes igennem fire års retssag. Jeg er både skuffet og ked af det," siger Tine Aurvig-Huggenberger. Foto: Thomas Larsen / POLFOTO

Østre Landsret har i dag vendt op og ned på virkeligheden for tidligere LO-næstformand Tine Aurvig-Huggenberger.

Landsretten har bestemt, at Tine Aurvig-Huggenberger alligvel ikke har ret til den millionpension, hun troede.

"Jeg er meget skuffet. Vi fik en meget klar afgørelse i byretten, hvor vi vandt, og derfor havde vi også en naturlig formodning om, at landsretten ville stadfæste byrettens afgørelse," siger Tine Aurvig-Huggenberger til Nyhedsbureauet Newspaq.

Den tidligere LO-næstformand er også selv hårdt ramt over, at sagens lange forløb nu ender med et nederlag.

"Det har været voldsomt at skulle trækkes igennem fire års retssag. Jeg er både skuffet og ked af det," siger hun.

Tine Aurvig-Huggenberger er også blevet dømt til at skulle betale sagens omkostninger på 550.000 kroner.

"Det er gudskelov min fagforening, der betaler," siger hun.

Tine Aurvig-Huggenberger har endnu ikke taget stilling til, om hun vil anke sagen til Højesteret.

"Det er for tidligt at sige. Nu skal vi studere dommen nærmere, og når vi så har fundet ud af, hvad der er op og ned, vil vi melde noget ud."

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.