Varmekollaps, tab af bevidsthed og forbrændinger i svælget er helt uacceptable tilstande under en øvelse – også i eliteenheden blandt brandmænd.
Det slår Arbejdstilsynet fast, efter Avisen.dk har afsløret mindst tre varmekollaps alene i 2012 blandt røgdykkerne på kurser i Københavns Brandvæsen.
”Bevidstløshed og varmekollaps vidner om livsfare. Så alvorlige symptomer bør ikke optræde ved en øvelse,” siger Kjeld Mann Nielsen, tilsynschef ved Arbejdstilsynet.
Tre på hospitalet - en i livsfare
De tre kollaps er sket under udtagelse til en ny specialtjeneste i Københavns Brandvæsen.
Flere andre på kurset fortæller om nær-ved-kollaps og alvorlige forbrændinger i kombination med et psykisk pres om fyring.
Abejdstilsynet kalder det en "skærpende omstændighed", at ikke bare en, men tre ud af de ialt 39 deltagere ved de særlige røgdykkerkurser, mistede bevidstheden, måtte nedkøles og køres på hospitalet.
Arbejdstilsynet: Muligt problem med øvelserne
”Hvis brandmændene var raske og i god form, lyder det som om, at der er et problem i den måde, øvelserne er tilrettelagt på,” siger Kjeld Mann Nielsen.
En brandmand kom i livsfare efter, at kroppens dybe temperatur blev så høj, at hjernen slog fra og hans krop krampede.
Det skete efter cirka 40 minutter i et glohedt øvelsesanlæg under en øvelse i Sverige.
To måneder før havde et næsten identisk scenarium udspillet sig præcist samme sted.
Alvorligt at kollaps gentog sig
Den oplysning bekymrer Arbejdstilsynet.
”Det lyder alvorligt, hvis man ikke reagerer på en mand, der er alvorligt i fare og nogen tid efter får en lignende situation,” siger Kjeld Mann Nielsen, tilsynschef i Tilsynscenter Øst og fortsætter:
”Man skal lave en risikovurdering og en evaluering efter hver øvelse. Det virker ikke som om, at brandvæsnet har foretaget disse ting, hvis det er sket flere gange.”
Forklaring, tak!
Tilsynschefen erkender, at de barske forhold, som brandmænd møder på jobbet, giver en vis elastik i forhold til, hvor hårdt man kan presse brandmænd, men tre mand på hospitalet er på den forkerte side af stregen.
”Man skal tilrettelægge øvelserne realistisk, men der er også en kant. Den ser ud til at være overskredet,” siger Kjeld Mann Nielsen, der gerne vil se en forklaring på forløbet fra Københavns Brandvæsen.
Brandtop: Vi skulle have stoppet efter første kollaps
Beredskabschef i Københavns Brandvæsen Jakob vedsted Andersen erkender, at det havde været fornuftigt at stoppe øvelserne, indtil man havde afdækket, hvad der var årsagen til den første ulykke.
”Der sker en form for evaluering, hvor de vurderer, at de godt kan køre videre på øvelserne. Set i bagklogskabens lys skulle vi have gjort noget andet," siger Jakob Vedsted Andersen.
Han er "fuldstændig enig" med Arbejdstilsynet i, at kollaps og tab af bevidsthed ikke må forekomme under øvelser.
”Det er uacceptabelt. Derfor skal vi finde ud af, hvad der er op og ned på det her. Det, håber jeg, vi kan med den interne undersøgelse,” siger Jakob vedsted Andersen.
Han kalder ulykkerne "dybt uheldige".
Hvordan kan du kalde det sort uheld, hvis en bedre vurdering kunne have forhindret kollaps nummer to og tre?
”Jeg er enig i, at hvis vi kunne have undgået det her, ville vi meget gerne havde gjort det. Det, vi forsøger med øvelserne, er at ruste vores brandmænd bedst muligt til rigtige ildebrande. Der skal man kende sine egne grænser," siger Jakob vedsted Andersen.
Er der ikke ret langt fra at kende sin egen grænse og til at vågne op på hospitalet?
”Præcis. Det er derfor, jeg afventer undersøgelsen fra Arbejdsmiljøudvalget, der skal redegøre for, hvad der er sket, og hvad vi skal gøre fremadrettet," siger beredskabschefen.