Naturfrisk A/S tilbagekalder et parti saftevand på grund af risiko for overtryk i flaskerne. Det oplyser fødevarestyrelsen.
Så hvis du har en uåbnet Økologisk Naturfrisk Saft Appelsin og Passion 50 cl med en bedst-før-dato, der hedder 05.05.2022, skal du lade være med at åbne flasken.
Flaskerne kan have overtryk på grund af gæring af saften, og det kan medføre, at flaskerne sprænger og udgør en fare for personskade.
Flaskerne er solgt i dagligvarebutikker over hele landet, og Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller kassere det.