Thulesen: Thorning planlagde angreb på lærere gennem måneder
Som statsminister gjorde Helle Thorning-Schmidt gennem måneder klar til et indgreb i lærerkonflikten. Arkivfoto: Niels Meilvang, Scanpix
Ny bog afslører afgørende nyt om lærerkonflikten fra 2013.

Allerede et halvt år før lærerkonflikten var en realitet, planlagde SRSF-regeringen tilsyneladende at gribe ind.

Det fremgår af en ny bog, 'Søren og Mette i benlås', hvor Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, for første gang fortæller om et fortroligt møde, han havde med daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Det skriver Politiken Skoleliv.

Mødet fandt sted i oktober 2012 - flere måneder før lukningen af landets skoler - og statsministeren havde ifølge Thulesen Dahl kun ét punkt på dagsordenen:
"Hun spurgte mig, om Dansk Folkeparti ville støtte det regeringsindgreb, de forventede blev nødvendigt til foråret, når der formentlig kom konflikt omkring folkeskolen. Jeg blev paf og afviste at forholde mig til spørgsmålet, og det var ikke det, jeg troede, mødet skulle handle om," siger Kristian Thulesen Dahl i bogen.

"Så var samtalen slut, men fra oktober vidste jeg, at det hele var lagt til rette på forhånd, og lærerne ikke havde noget at forhandle om," udtaler han i bogen.

Styrede spillet i kulissen

I dag mener DF-lederen, at når statsministeren søgte opbakning til et kommende regeringsindgreb allerede længe før, at der blev udvekslet krav mellem KL og lærerne, var der "afgjort" tale om, at Thorning-regeringen styrede spillet i kulissen.
- Hvis man havde en ambition om, at man via forhandlingens vej skulle nå et resultat, ville man ikke i oktober '12 havde stillet det spørgsmål til et parti, som slet ikke var inde i forhandlinger med regeringen - eller tæt på regeringen i øvrigt. Det gør man for at have sikkerhed for, at man havde ro på bagsmækken i alle henseender for at kunne køre det, som man ville, siger Thulesen Dahl til Politiken Skoleliv.

I foråret 2013 var fronterne trukket helt op mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening (KL), som ønskede at fjerne lærernes arbejdstidsbestemmelser. De kuldsejlede forhandlinger førte til en landsdækkende lockout af ca. 67.000 lærere, som efter 25 dage endte med et regeringsindgreb.

Med bogen er det ifølge formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen nu "helt åbenlyst", at forløbet var dikteret af regeringen.
- Man har bedt om at få dokumentation for, at det var politisk orkestreret, og det kan man nu se med al tydelighed. Når en statsminister begynder at kalde partiledere ind, før forhandlinger overhovedet er gået i gang, kan det vel ikke siges meget tydeligere, siger han til Politiken Skoleliv.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Helle Thorning-Schmidt, men i en skriftlig kommentar siger Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, at det var regeringens ambition at skabe en bedre folkeskole med tid til undervisning, faglighed og bevægelse.
"Samtidig var både regeringen og KL optaget af arbejdstidsreglerne. Det er ingen hemmelighed. Det betyder dog ikke, at der var et ønske om at gribe ind i en konflikt på arbejdsmarkedet. Heller ikke selvom det senere viste sig nødvendigt," siger han.


"Men det står vist klart for alle i dag, at der var tale om et svært forløb, som fortsat trækker dybe spor. Jeg håber, at vi alle kan lære af det og komme videre sammen," siger Wammen.