I 1980'erne var hun som studerende på gaden for at demonstrere mod racediskrimination og apartheid i Sydafrika. Nu er årstallet 2013, og Helle Thorning-Schmidt er dansk statsminister.
For tiden besøger hun Sydafrika, hvor hun under sit besøg i bydelen Soweto gik gennem Vilakazi Street.
Her dræbte det sydafrikanske politi flere hundrede sorte studerende i juni 1976. De gik på gaden for at demonstrere mod, at store dele af undervisningen skulle foregå på afrikaans - sproget for den hvide overklasse.
Anti-apartheid-bevægelsens ikon og modtager af Nobels fredspris, Nelson Mandela, boede her, før han blev fængslet i 1962. I samme gade har nobelprismodtager og apartheidmodstander, ærkebiskop Desmond Tutu, et hus.
- Det emmer jo af historie, og jeg bliver bevæget af at tale med dem, der havde oplevelserne så tæt på. Jeg var selv meget optaget af apartheid og gik til demonstrationer og koncerter. Det var vel en af årsagerne til, at jeg gik ind i politik.
- Også det, at man kunne se, at det gjorde en forskel at være i politik. At man kunne komme ud på den anden side af apartheid og gå i gang med forsoning. Det er noget, der altid bør være med os, siger Thorning.
Ved Hector Pieterson Museum blev Thorning mødt af bongotrommer, dansende børn og fællessang. Pieterson var en 13-årig dreng, der som en af de første faldt for politiets kugler i 1976.
- Dybest set er det jo ikke så lang tid siden, at man havde et Sydafrika, hvor der var helt forskellige rettigheder alt efter hvilken hudfarve, man havde. Det virker grotesk i dag, men det var altså i min levetid, det var sådan.
- I min voksne levetid er det lykkedes at slå apartheid ned og skabe forsoning i Sydafrika. Det er noget, vi skal huske på, og vi skal fortælle vores børn om det, siger hun.
/ritzau/