Østjyllands Politi leder efter to mænd efter et groft overfald på en taxichauffør.
Det skriver Aarhus Stiftstidende.
Overfaldet skete i Pindstrup, hvortil den 47-årige taxichauffør natten til torsdag havde kørt den ene mand.
Ved ankomsten ville passageren hente penge i sin lejlighed, men kom ikke tilbage.
Taxichaufføren gik op til lejligheden, hvor situationen eskalerede, da en anden mand aggressivt råbende bad den 47-årige om at skride, og derefter slog løs på taxichaufføren med et jernrør.
Passageren dukkede op med en pistol eller noget, der lignede, og truede chaufføren.
Ved politiets ankomst var de to mænd forsvundet, men Østjyllands Politi har en formodning om, hvem gerningsmændene er, skriver Aarhus Stiftstidende.