JEG PLEJER AT SIGE, at man bliver amatør-sociolog af at køre taxi. Et studie i samfundet og dets mennesker.
Man kalder det feltarbejde, når forskerne og deres studerende tager ud i verden for at lede efter sammenhænge mellem det, de har læst og det, der foregår i virkeligheden.
Jeg kan ikke forestille mig et mere interessant feltarbejde end taxiholdepladsen foran Dyrehavsbakken i København – og så en 5 kilometers zone fra dette centrum i verden.
LAD OS STARTE MED OVERKLASSEN, der ikke har det for nemt.
Der hænger sådan en tristesse over villaerne, der sjældent sælges under 10 millioner – og oftere og oftere op mod de 20. Det er sikkert den slappe politik, der trykker. Nu har Samuelsen svigtet overklassens klassekamp og givet op i sin frihedskamp mod topskatten. Korsridderen har sænket lansen. Skattetrykket er lige så meget lort som klimaet og man kan trods alt ikke leve hele sit liv ved rivieraen
Ja, ja ja, jeg er sarkastisk, og det er måske lidt for nemt.
MEN SÅ ER DER DERES BØRN, det er fandme alvor – også for Taxamanden.
I virkeligheden hader jeg at sætte stemplet med ”overklasseyngel” på juniorerne i danskernes mest velbjergede kommuner. Men i de her dage, hvor de fire navnkundige gymnasier i Gentofte og omegn får nye og nuværende elever tilbage efter sommerferien, bliver der drukket igennem. Og så åbner portene sig til det inderste – både hos mennesket og samfund.
Gymnasieuddannelserne er et must i området. En undersøgelse fra Center for Ungdomsdomsforskning viser, at 94 pct.- af de unge går gymnasievejen – mens 1 pct. tager en erhvervsfaglig uddannelse.
Én pct. skal være håndværkere, lige der hvor de dyreste huse bygges.
Middelklassen har en selvfølelse, som – med omvendt fortegn – svarer til klassebevidstheden i de uddøende britiske kulminebyer.
JEG HAR EN SÆRLIG INDSIGT. Jeg har boet på en af adresserne ned mod Øresund og mine børn har gået på et af de fire gymnasier. Og nej, det var ikke ubærligt.
Det var ret fedt!
Jeg savner mine rare naboer og en ret veldreven kommune.
Er jeg vred og misundelig?
Nej!
Jeg er født bonderøv, granitperker, vokset op mellem selverhvervende, fiskere, bønder, arbejdere og kunstnere. Opdraget i en konservativ, grundtvigsk, human pluralisme og elsker mennesker på tværs af klasser.
MAN ER JO IKKE ET RØVHUL, bare fordi man har røven fuld af penge!
Eller næsten ikke!
For den rige mellemklasse har ind i mellem et attitudeproblem hos deres afkom. Og det mærker jeg i disse dage, hvor jeg kører de helt unge til og fra drukorgierne i byen og i de store, hvide villaer med de glaserede tagsten.
Ikke alle – men alt for mange.
De har et kæmpe behov for at fortælle mig, at UBER er himlen og taxibranchen noget gammeldags lort.
De taler engelsk til mig – med deres ubehjælpsomme dialekt – formentlig for at teste taxi-idiotens evner. Og jeg chokerer dem ved at svare på et noget højere niveau. Hvis jeg da ikke spørger dem på flydende tysk, hvorfor vi dog ikke kan bruge vores modersmål – og de forstår ikke en skid. De er ikke helt så dygtige som deres selvværd. De aner intet om uborgerlig dannelse.
For at ikke at glemme de samtaler på bagsædet, som jeg principielt ikke hører. Jeg kan dog berette, at de jævnligt er ude i racistiske, kvindefjendske og klasse-arrogante emner, som vidner om dyb uvidenhed og nedladenhed.
Jeg er rimeligt god til det der med unge mennesker, så det skal også frem, at jeg næsten altid – når min irritation har lagt sig, og hvis jeg gider – kan trække dem ud af den påklistrede arrogance og mærke de kærlige mennesker, de jo inderst inde er.
OG SÅ ER DER MODGIFTEN, når det er mere almindelige folk skal køres hjem efter en våd aften på ”Bakken”.
Jeg fik en god tur med en klog mand i går. En ølmand, som har en fortid som VVS-mand og nu arbejder for et af de store bryggerier som sikkerhedsansvarlig.
I aften var det dog netværket på den enorme fadøls-hane Dyrehavsbakken, der skulle dyrkes. Der var god stemning i vogn 24 og en snak, som udviklede sig til en samtale om mennesker. Ved siden af sit arbejde er han også aktiv i Socialdemokratiet et sted på Lolland-Falster.
Han er gift med en jurist, og han fortæller om sit møde med københavnerne, da han flyttede til storbyen, mens hun skulle studere.
Når han hentede hende foran universitetet og hun præsenterede ham som ”Det er min kæreste, han er ølmand” - tabte de næse og mund. Hvad foregår der her. En kommende juridisk kandidat og en arbejder fra de nederste trin – og hun brugte sin humor med bemærkningen:
- Ja, nogen skal jo for pokker køre bajerne ud.
Vi er verdens lykkeligste folk.
Vi har velfærdssamfundet og ”den danske model”.
Gorillaerne i den populære, nyliberalistiske religion fortæller os, at fattigdom er et spørgsmål om forkælelse og ulighed en rød løgn - eller ligefrem nødvendig for en dynamisk udvikling.
Klassekampen er afløst af disruption.
Det virkelige problem er perkerne og Islam, - for i Danmark kan vi lide at være ens og lige.
Men i vogn 1-0024 er der stadig nogle, der er mere lige end andre!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.