Oversvømmelser og orkaner.
Kloden er under forandring, og naturen viser tænder - både herhjemme og uden for landets grænser.
Men hvordan fortæller man sine børn om klimaforandringer uden at skræmme dem?
Det skal en ny børnebog med titlen "Er det mit hjem?" fra Danmarks største energiselskab, Ørsted, hjælpe forældre med.
- Ofte ser og fortæller vi kun negative historier om klimaet, og det kan skræmme børn og gøre det svært for forældre at fortælle om, siger senior director Filip Engel i en pressemeddelelse.
- Men hvis voksne ikke har svar på børns spørgsmål, og hvad vi kan gøre, så ender vi med at gøre børnene mere bekymrede, vurderer han.
I en international undersøgelse, som Mano og Audience Project har lavet for Ørsted, svarer 58 procent af de adspurgte danske forældre, at de ønsker at tale mere med deres børn om klimaforandringer.
Blandt dem, der taler om emnet månedligt eller sjældnere, svarer 68 procent, at det skyldes mangel på viden, eller at det er for svært at forklare.
Ifølge børnepsykolog Grethe Kragh-Müller, lektor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, skal forældre fortælle ud fra, hvad barnet kan forholde sig til og handle ud fra.
- Når børnene spørger til noget, de har set eller hørt, så spørg barnet, hvad det er, det konkret gerne vil vide, inden du svarer, siger Grethe Kragh-Müller og tilføjer:
- Svar så simpelt og enkelt som muligt, og svar ikke noget, der er over barnets kognitive niveau. Man skal ikke lyve, men heller ikke komplicere det.
Svarer man over barnets forståelse og fatteevne, kan det afstedkomme endnu flere spørgsmål.
Børn er i konstant udvikling, især også i forhold til deres følelser, som de stadig er ved at lære at rumme og håndtere.
Fortæller man børn om ting, de ikke kan gøre noget ved, kan de blive bange og magtesløse. Det kan i værste tilfælde udløse angstsymptomer, advarer Grethe Kragh-Müller.
Derfor skal man også være varsom med at eksponere børnene for billeder og lyd fra fjernsynet og radioen.
- Med de digitale medier er hele verden kommet lige ind i hovedet på os. Og generelt skal man ikke bænke børnene foran nyheder og katastrofer.
Man skal skærme dem mod forskrækkende ting, mener Grethe Kragh-Müller.
- Børn er meget konkret tænkende og kan ikke forholde sig abstrakt. Selv hvis en naturkatastrofe sker langt væk fra Danmark, kan børn have svært ved at forholde sig til, hvad langt væk egentlig er.
- Det er først, når de bliver omkring 10-12 år, at de begynder at kunne forholde sig til flere dimensioner, siger hun.
Omvendt kan man godt give sit barn miljørigtige vaner helt fra start.
Ligesom mange andre mønstre, så kigger og efterligner helt små børn, hvad forældrene gør.
- Så man skal ikke fortælle dem, hvad de skal gøre - man gør det selv. Som at slukke vandet, sortere affaldet og ikke efterlade det ude i naturen. Og hvis ikke de gør det, så mind dem kærligt om det.
- Det er først, når de fylder fem-seks år, at de begynder at blive bevidste om, at der findes en verden omkring dem, forklarer Grethe Kragh-Müller.
/ritzau fokus/
Af Grith Larsen/ritzau fokus/