Jeg hedder Line Axelsen og er 26 år gammel. Jeg blev færdiguddannet sygeplejerske i januar 2016. Mit første job var på en akutafdeling, hvor jeg varetog funktioner i hhv. akutmodtagelsen, skadestuen og lægevagten. I dag arbejder jeg på ortopædkirurgisk afdeling. Ved siden af mit job fungerer jeg som kredsbestyrelsesmedlem i Dansk Sygepleje Råd, Kreds Midt.
Jeg er forholdvis ny i sygeplejefaget, da jeg kun har været uddannet siden 2016. Der hører mange udfordringer med, når man er ny i et fag, og opstarten kan være hård. Særligt når man skal "stå på egne ben" og ikke længere er beskyttet af rollen som studerende. Dette har jeg selv mærket på egen krop. Efter bare 11 måneder som fuldtidsansat i faget, blev jeg nødt til at trække stikket pga. stress. Jeg er vendt tilbage på mit arbejde - nu på deltid.
I 2014 flyttede jeg til Thailand, hvor jeg tog en del af min kliniske uddannelse på Ramathibodi Hospital i Bangkok. Dette har givet mig et indblik i sundhedsvæsnet i et andet land, der kulturelt set ligger meget langt fra Danmark og de danske værdier.
TIL DE FOLKETINGSPOLITIKERE på Christianborg, der i går har stemt for det forslag, der fastholder 2% produktivitetskravet i sundhedsvæsnet.
Hvad bilder I jer egentlig ind?
MAN SKULLE TRO, at I aldrig har haft kontakt til sundhedsvæsnet – eller kender nogen, der har. I hvert fald ikke det offentlig sundhedsvæsen. Men hvorfor skulle I nu også sidde der, når jeres fine lønninger med lethed kan købe jer adgang på privathospitalerne?
I må undskylde min lidt sure og angribende tone. Realiteten er nu bare den, at jeg faktisk er sur. Rasende. Og ikke mindst ked af det – på Danmarks vegne.
I forklarer jer med, at I først kan slippe produktivitetskravet, når I ved, hvad der skal sættes i stedet for. Hvad med bare at stoppe det og se, hvad der så sker? Vi er en del sundhedsfagligt uddannet personale, der godt ved, hvordan et sundhedsvæsen skal drives – hvad med at lytte til os?
UDE I VERDEN SLÅR VI OS op på, at vi er et velfærdssamfund. Et samfund, der passer på sine indbyggere, med alt, hvad der dertil hører. Et samfund, der løfter i flok og ikke lader nogen i stikken. Særligt når det kommer til uddannelse og sygdom.
Da jeg for tre års tid siden arbejdede på et offentligt hospital i Thailands hovedstad, Bangkok, fortalte jeg ofte, med stolthed i stemmen, mine kollegaer om vores danske velfærdssamfund. Noget, som jeg altid har anset for at være en af de danske kerneværdier. Jeg var stolt over at være sygeplejerske i et sundhedsvæsen, der slog sig op på, at de havde patienterne i centrum.
Det var dengang.
JEG ARBEJDER I DAG på en af landets akutafdelinger. En afdeling, der er præget af en travl og meget uforudsigelig hverdag.
Mine kollegaer og jeg møder den danske befolkning på tidspunkter af deres liv, hvor de er syge eller tilskadekomne. Eller er pårørende til nogen, der er.
Vi er dem, der står i front, når ambulancerne kommer susende med deres blå blink. Vi er dem, der skal bevare overblikket. Vi er dem, der skal hjælpe. Vi er faktisk de eneste, der kan hjælpe.
Og tro mig – det er ikke altid lige sjovt. Og det er aldrig nemt. Men vi gør det, fordi vi er dem, der kan klare opgaven. Og vi er faktisk ret gode til det.
MEN VORES FAGLIGHED er bare ikke altid nok. Det er den i hvert fald ikke længere. Der er andre faktorer, der spiller ind på, om resultatet af et hjertestop ender med liv eller død.
Jeg ved ikke, hvor gode beslutninger, I træffer efter 12 timer uden mad og drikke? (Man kan forledes til at tro, at det er, hvad der skete i folketingssalen i går). Eller hvor opmærksomme I er, når I ikke har været på toilet i mere end 8 timer og virkelig skal tisse?
Det samme gør sig gældende for os. Forskellen er så bare, at vi forsøger at redde andre menneskers liv.
SÅ GØR OS NU DEN TJENESTE at droppe 2% produktivitetskravet. Lad os passe vores job indenfor de rammer, der er nødvendige.
Det tror jeg samtlige danskere vil sætte pris på – særligt de pårørende, der har mistet en, de elsker pga. jeres efterhånden urealistiske effektiviseringer.
Dette er en af de mest læste historier på Avisen.dk i 2017. Du kan læse fire af de andre her.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.